aktionspotientialet

Modtagerdelen ved en nervecelle kaldes dendritter. Signalet afgives fra neuritten, modsatte ende af nervecellelegmet, hvor dendritterne fører impulserne mod. 

Der findes forskellige ioner opløst i væske i cellerne. Det gælder både intracellulært og extracellulært. Idet der er forskellige koncentrationer af ladede partikler på hver side af membranen, vil der opstå en spændingsforskel mellem de to sider af membranen. Denne spændingsforskel, som alle celler har, over membranen kaldes for et hvilemembranpotentiale. Indersiden af cellen er negativ i forhold til ydersiden, hvorfor hvilemembranpotentialet er ca. 70 mV. Na⁺/K⁺ pumpen vedligeholder potentialet, der, grundet diffusion, ellers ikke kunne holdes. 

Cellemembranen, der er selektiv permeabel, kan ændre permeabiliteten, hvorved potentialet vil ændres. Na⁺ og K⁺ passerer i nerveceller gennem kanaler. Permeabiliteten over for ionerne er bestemt af antallet af kanaler, og om kanalerne er åbne eller lukkede. Hvis permeabilieten for K⁺ øges (eller mindskes for Na⁺), vil membranpotentialet blive mere negativt. Det kaldes en hyperpolarisering. 
Hvis permeabilieten øges for Na⁺, vil potentialet blive mindre negativt eller eventuelt positivt, dette kaldes en depolarisering. Har membranen været depolariseret eller hyperpolariseret og vender tilbage til hvilemembranpotentialet, kaldes dette for en repolarisering.

Aktionspotentialet kan igangsættes af flere slags stimuli. F.eks. fra sensoriske nerver der reagerer på forskellige former for stimuli som tryk, berøring, stræk osv. I centralnervesystemet stimuleres størstedelen af nerverne af kemisk aktivtitet ved synapserne. Aktionspotentialet styres af "alt eller intet måden", hvor en stimulus skal være over tærskelværdien for, at der kan dannes et aktionspotentiale. 

Det virker til, ud fra måden spørgsmålene er stillet på, at du ved, hvad et aktionspotentiale er, så det har jeg ikke prøvet at forklare. Scwannske celler, ranviersk indsnørringer og myelinskeder er noget, du evt. selv kan kigge på - det har en betydning for ledningshastighden.