Biologi

Aktionspotentiale og depolarisering

10. september 2016 af TimBot (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej!

Jeg er virkelig i tvivl omkring, hvorfor depolarisering sker.

Stimulus modtages - kan have forskellig "styrke" --> Na^+ kanalerne åbnes (pga stimulus) --> influx af Na^+ ioner --> Vm stiger (dvs. depolarisering, hvor elektrisk potentiale i cellen stiger i forhold til uden for cellen) --> re- og hyperpolarisering.

Men hvad er det præcist der får Na^+ kanalerne til at åbne sig? 

Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. september 2016 af Skaljeglavedinelektier

Depolariseringen startes af en stimulus, dette gør, at membranpotentialet bliver mere positivt. Nogle Na+ kanaler i nerveceller (og muskelceller) er normalt lukket, men kan åbnes af en depolarisering. Disse volt-afhængige (elektrisk spændingsafhænige) Na+ kanaler forklarer langt hen af vejen, hvordan aktionspotentialet indledes. Denne forøgelse af Na+ permeabilitet vil øge depolariseringen, hvorved flere Na+ kanaler vil åbne sig, og membranpotentialet bliver endnu mere depolariseret. 

Volt-afhængige K+ kanaler vil også begynde at åbne sig, dog langsommere, idet Na+ ioner diffunderer over membranen. Depolarisationen sker fordi Na+ diffunderer hurtigere ind i cellen end, K+ gør ud af cellen. 

Når membranpotentialet nærmere sig sit maksimum, i forhold til depolarisering, vil der ske en aktivering af inaktiveringsportene (der er også en aktiveringsport) hos de volt-afhængige Na+ kanaler. Diffunderingen af Na+ falder herved. K+ kanalerne forbliver åbne, og K+ ioner diffundere stadig ud af cellen. Forøgelsen af K+ permeabiliteten vare lidt længere end, hvad der kræves for, at membranpotentialet når sit hvileniveau. Herved fås hyperpolarisering. Hvilemembranpotentialet nås igen ved hjælp af natrium-kaliumpumpen. 

Jeg er ikke sikker på, at volt-afhængige __ kanaler er den rigtige oversættelse, men på engelsk hedder det: Voltage gated ___ channel


Svar #2
11. september 2016 af TimBot (Slettet)

Hvorfor gør stimulus'et membranpotentialet mere positivt?
Så depolariseringen sker faktisk før at Na^+ kanalerne går ind i cellen?


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. september 2016 af Skaljeglavedinelektier

Stimulus får Na+ kanaler til at åbne sig. Stimulus kan f.eks. være fremmende neurotransmitter. Na+ vil så strømme ind og depolarisere membranen. Depolariseringen åbner potentialeafhængige Na+-kanaler, hvis depolariseringen overstiger tærskelværdien. 


Svar #4
11. september 2016 af TimBot (Slettet)

Det giver mening nu. Tusinde tak!

Må jeg spørge om din kilde? (Måske er du underviser, måske har du fundet disse informationer på nettet?) 

Mange tak på forhånd!!


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. september 2016 af Skaljeglavedinelektier

Jeg har ikke lige nogle gode kilder på det, men du kan finde en masse omkring det ved blot at søge på engelsk. 

De her 3 videoer kan måske hjælpe til et større indblik, da det nok er lettere at koble ord til noget visuelt. De er måske lidt lange, men de er gode:

https://www.youtube.com/watch?v=x4PPZCLnVkA

https://www.youtube.com/watch?v=OZG8M_ldA1M

https://www.youtube.com/watch?v=QY9NTVh-Awo


Svar #6
11. september 2016 af TimBot (Slettet)

Okay, tusinde tak. Det er ikke fordi at jeg ikke tror eller stoler på dig - det du siger giver helt 100% logisk mening i sammenhæng med den allerede erhvervede viden jeg har omrking emnet.

Men jeg vil blot vide, om du er studerende og at du kan huske at du har lært om emnet, eller om du måske selv underviser i det! :)

Og tak for linksene. Dem vil jeg tjekke!


Brugbart svar (0)

Svar #7
11. september 2016 af Skaljeglavedinelektier

En kildekritisk tilgang er en nødvendighed, og jeg vil altid opfordre folk til selv at søge information omkring emnet. Jeg har kun gået i gymnasiet. 


Skriv et svar til: Aktionspotentiale og depolarisering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.