Biologi

Acetylcholinreceptorer

26. oktober 2016 af Dexter97 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hejsa, jeg sidder med en opgave i biologi og kan simpelthen ikke komme længere.. Håber der nogle der kan hjælpe mig :) 

Opgaven hedder acetylcholinreceptorer. Mine problemer opstår her i opgave 3 og 4. For en god ordens skyld er hele opgaven også vedhæftet.  

Acetylcholin bindes med varierende styrke til receptorer med forskellige kombinationer af isoformerne. 

3. Giv en mulig forklaring på, at acetylcholin bindes med varierende styrke til de to isoformer af receptorproteinerne. 

En gruppe stoffer binder sig til acetylcholinreceptorer i insekters centralnervesystem. De virker som antagonister og kan anvendes som insekticider. 

4. Forklar hvorfor acetylcholinreceptor-antagonister kan anvendes som insekticider. 


Brugbart svar (2)

Svar #1
26. oktober 2016 af DrNielsen

En receptor antagonist vil hæmme de excitatoriske signaler der kommer fra stimulering af receptoren. Det vil sige at signalet hæmmes. Det er sådan at ACh er transmitterstof både præ- og postsynaptisk i parasympatiske fibre, og postsynaptisk i sympatiske fibre. Derudover er det transmitterstof i viljestyrede muskelfibre. Hæmmer du overledningen af dette system, tabes en masse meget essentielle funktioner. Herunder evnen til at trække vejret :-)

Omvendt findes et stof i nerveterminalerne derhedder acetylcholinesterase. Dette nedbryder Ach når det kommer ud i terminalen. Det er for at signalet ikke fortsætter og man går i krampe. Dette enzym kan hæmmes ved specielle sygdomme som eksempelvis myastenia gravis. Ellers findes malation, paration(malation og paration er insekticider) eller sarin(sarin-gas) som er irreversible af dette enzym. Et menneske der udsættes for saringas vil fåre tåreflåd, ikke kunne styre urin eller fæcesafgang, gå i krampe og til sidst afgå ved døden.

Skriv gerne for mere detaljeret info :-)


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. marts 2019 af charlesanna

Hej DrNielsen. 

Jeg forstår ikke helt dit svar. Altså om det er relateret til opgave 3 eller 4.

Hilsen N. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. marts 2019 af DrNielsen

Det er baggrundsviden nok til at kunne komme frem til et svar på opgaverne :-)

Skriv et svar til: Acetylcholinreceptorer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.