Biologi

Blodtypebestemmelse

19. december 2016 af Annjac1004 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg har brug for hjælp, det haster!

Jeg har fået et spørgsmål i min blodtypebestemmelses rapport, der lyder således;

1.       En kvinde med blodtype A får et barn med blodtype B. Hvad kan farens blodtype være?

2.      En mor har blodtypen B Rh+ og får et barn, som er A Rh-. Angiv de mulige genotyper for far, mor og barn.

Kom gerne med forklaring


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. december 2016 af sjls

1. Faren må være nødt til at besidde allelet B, da barnet ellers ikke ville kunne få blodtype B. Der er kun to blodtyper, der genotypisk indeholder allellet B.

2. Da rhesus-negativ er recessivt nedarvet, så må moderen have genotypen Rr (da hun selv er rhesus-positiv, men også indeholder et Rh. neg. allel), og barnet har rr. Faren har så enten Rr eller rr (da han blot skal have ét recessivt allel for, at barnet kan få rhesus negativ). Prøv selv med AB0-systemet, og vend tilbage med dit eget forslag. :)


Svar #2
19. december 2016 af Annjac1004 (Slettet)

Tusind tak - det var en kæmpe hjælp. Sad helt fast :)


Svar #3
19. december 2016 af Annjac1004 (Slettet)

Til første spørgsmål, hvis man får A fra den ene forældre og B fra den anden, så bliver barnet AB. Hvad kan faderen blive så?


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. december 2016 af sjls

#3

Ja, hvis man nedarver det ene allel A fra sin mor og det andet allel B fra sin far, så bliver man fænotypisk blodtype AB. 

I første spørgsmål skal du huske at tænke på, at man ikke nedarver fænotypen så direkte; man har jo to alleller i sin genotype, et fra moderen og et fra faderen. Moderen må i dette tilfælde have genotypen Ai (da barnet ellers ville være blodtype AB), og faren har så enten blodtype B eller AB.
Prøv evt. at lave et analysekryds.


Skriv et svar til: Blodtypebestemmelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.