Tyngdefelt

Du har misforstået det. Det kan nok føres tilbage til Newton, men til hans tyngdelov F = G*m*M/r²  Tyngefeltet er så defineret som tyngdekraften divideret med massen. Tyngdefeltet fra solen er således G*M/r² hvor M er solens masse

Newton opererede ikke med et felt, for ham var det for at citere Einstein en spøgelsesagtig virkning over en afstand.

Han overlod det til efterverdnen at finde ud af hvordan det virkede.

Den første der nævnte begrebet felt var Laplace som operade med et potiental felt, men det var mere en matematisk konstruktion end en fysisk. <man skal helt hen til Maxwell (Faraday viste hvordan felter så ud).

Men til sagen et tyngdefelt er en tids gradient. Tiden går langsommere nede ved ens fødder og hurtigere opad (her på jorden). 

Morsomt nok forestillede Newton sig at tiden gik med samme hastighed overalt. I Newtons verden ville et æble ikke falde nogen steder.

Hans tyngdelov virkede ellers rigtig godt indtil Einstein.

Tyngdefeltet er defineret som det område omkring en masse hvor andre masser bliver tiltrukket.

Styrken af feltet i et punkt P er defineret som tyngdekraften på en masse m i punkt P divideret med m. Feltstyrken betegnes g og har enheden N/kg.

g = F/m

Så hvis feltet hidrører fra en masse M, så er feltstyrken i afstanden r (ved brug af tyngdeformlen i #1)

g = G*M/r²

#3

Ja men ikke i Newtons verden. Og det er ikke det det er  fysisk. Det var det der var spørgsmålet.

Det er potentialet der er  feltet ifølge Laplace. Alle bruge V som feltet og kraften er F = - dV/dr