Basepar og Kromosomstruktur

Jeg tænker noget i denne retning:

Basepar:
Adenin (A) baseparrer med thymin (T), og guanin (G) baseparrer med cytosin (C). Man må derfor gå ud fra, at der i ét DNA-molekyle er en lige så stor andel af A som af T, og G som af C. Ud fra de givne procentdele, er dette ikke tilfældet. Det må derfor betyde, at der er fejlagtige baseparringer (A-G eller T-C), hvilket er med til at svække DNA-molekylets stabilitet (og derfor også kromosomets stabilitet/struktur). 

Hydrogenbindinger:
Endvidere kan man se på hydrogenbindinger, som er med til at bestemme stabiliteten af DNA-molekylet. Flere hydrogenbindinger betyder mere stabilitet. A og T bindes sammen af 2 hydrogenbindinger, og G og C af 3 hydrogenbindinger. Ergo; jo flere G-C basepar, jo flere hydrogenbindinger, og jo bedre stabilitet.