Debat

Religionsfrihed

24. januar 2018 af Stats

Ifølge § 70 forbyder forskelsbehandling på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller afstamning.

Når der egentlig er maskeringsforbud i Danmark - mens visse mennesker går i burka og niqab herhjemme og hævder at det har med deres religion at gøre, så er der vel egentlig reelt tale om forskelsbehandling? Altså, de bryder reelt set § 70.. Ikke sandt?

Husk en god og konstruktiv debat tone...


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. januar 2018 af Justitia

Det er ikke korrekt.

Diskriminerende forskelsbehandling er selvfølgelig forbudt, men derimod er en sagligt begrundet forskelsbehandling ikke i strid med GRL § 70. Om forskelsbehandlingen er saglig og rimelig vil bero på en afvejning af hensyn. 

Maskeringsforbuddet som er reguleret i straffelovens § 134 b, har til formål at foregribe vold og hærværk i forbindelse med demostrationer mv. og øge politiets mulighed for at pågribe aktivister, der begår ulovligheder. Maskeforbuddet gælder ikke, såfremt tildækningen af ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål - herunder tildækning af ansigtet ud fra religiøs overbevisning eller i forbindelse med karnevaller mv.


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. januar 2018 af Justitia

P.S. husk at der nærmest altid er undtagelser til en hovedregel, når vi snakker jura.
I mere "kompliceret" jura, finder man undtagelser til undtagelser til undtagelser....


Skriv et svar til: Religionsfrihed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.