Biologi
Bakteries cellevæg-Kimfald
hej, jeg vil høre om der er nogen som kan forklarer mig hvordan bakterier bygger en cellevæg?
Har kigget lidt på nettet, men synes ikke rigtig at jeg har fundet noget enkelt og som gav mening.
Svar #1
30. januar 2018 af AngelOneOne
Hej,
Bakteriecellevæggen er sammensat af et makromolekylært netværk, kaldet peptidoglycan (også kendt som murein), der optræder enten alene eller i kombination med andre stoffer. Peptidoglycan består af gentagende kæder af disaccharider forbundet med polypeptider, der danner et gitter som omgiver og beskytter hele cellen. Disacchariden består af monosaccherider kaldet N-acetylglucosamin (NAG) og N-acetylmuraminsyre (NAM) (af murus der betyder mur), der er i familie med glucose.
De forskellige komponenter af peptidoglycan, samles i cellevæggen. Vekslende NAG og NAM molekyler er bundet i rækker af 10 til 65 sukkermolekyler og danner en rygrad af kulhydrat (glycandelen af peptidoglycan). Tilstødende rækker er forbundet med polypeptider (peptiddelen af peptidoglycan). Selvom strukturen af polypeptidforbindelsen varierer, inkluderer den altid tetrapeptid sidekæder, der består af fire aminosyrer vedhæftet til NAM molekyler i kulhydratrygraden. Aminosyrerne forekommer i et vekslende mønster af D og L formerne. Dette er unikt, fordi aminosyrerne i andre proteiner kun er på L form. Parallelle tetrapeptid sidekæderne, kan være forbundet direkte med hinanden eller via en peptid tværgående bro, bestående af korte kæder af aminosyrer.
Penicillin forstyrrer den endelig sammenføjning af peptidoglycanrækker med peptid tværgående broer. Som et resultat heraf, bliver cellevæggen kraftigt svækket og cellen udsættes for lyse, der er ødelæggelse af cellen fordi plasmamembranen brister og cellen mister sit cytoplasma.
/Angel
/Angel
"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
“Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein
Skriv et svar til: Bakteries cellevæg-Kimfald
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
