Stationære strømning og ikke-stationære strømning

https://www.google.dk/search?q=station%C3%A6r+str%C3%B8mning&ie=utf-8&oe=utf-8&client=firefox-b&gws_rd=cr&dcr=0&ei=UgRyWtKdEcTfgAaV4rj4BA

I et vandløb med lille fald kan man se stillestående overflade, selv om det er klart, at vandet løber nedad. Strøminigsbilledet er konstant. Det kaldes en stationæer strømning. Ligegyldig hvor man måler eller hvornår finder man samme strømningshastighed.

Det samme gælder mange andre strømninger. F.eks. luftstrømmen omkring en flyvinge ved normal flyvning.

Hvis strømningshastigheden kommer over en vis grænse, begynder strømningen at variere. Et simpelt eksempel er vinden, der skal udenom vejbanen på en bro. Ved lave vindhastigheder er billedet konstant, men over grænsen begynder vinden at svinge mellem at blive kraftig over vejen og svag under vejen til kraftig under vejen og svag over vejen. Samtidig dannes der hvirvler på læsiden af broen. Dette er en ikke-stationær strømning. Et berømt tilfælde er Tokomabroen, hvor disse svingninger i broen ramte en resonans i broens konstruktion med det resultat, at broen faldt ned. En lignende svingning kar forekomme om høje skorstene. Derfor sætter man snoede metalbånd om skorstenen. Det bevirker, at den ikke-stationære strømning bliver mere kompliceret og nærmest tilfældig.

Vand, der løber ud gennem er lige glasrør, vil have en stationlr strømning, hvis hastigheden ligger unde en vis grænse. Bliver hastigheden større, bryder strømningen op og bliver rodet. Den kaldes så turbolent.