Immunsystemet

Hej,

IgM er det antistof der produceres først. Antistoffet i sig selv, er ikke farligt for antigenet og ødelægger ikke antigenet - Læs længere nede.

IgM er den fremherskende type antistof, involveret i reaktion på ABO blodtype-antigener på overfladen af røde blodlegemer. Det er langt mere effektivt end IgG i at forårsage sammenklumpning af celler og vira i reaktioner, der involverer aktivering af komplementsystemet.

Den omstændighed, at IgM vises først ved en reaktion på en primær infektion og de er relativt kortlivede, gør det meget værdifuldt ved diagnosticering af en sygdom. Hvis der findes høje koncentrationer af IgM mod et patogen hos en patient, er det sandsynligt at sygdommen observeret, er forårsaget af dette patogen. Påvisning af IgG, der har relativ lang levetid, kan kun indikere at immunitet mod et givent patogen, er blevet erhvervet engang tidligere i livet.

Hvordan antistof-antigen reaktionen helt præcis er og hvad den forårsager, afhænger af hvad det er, det dannede antistof reagerer på. Og her skal du tænke på, at menneskets antistoffer er i stand til at genkende et anslået antal af antigener der er mindst en quadrillion (tusinde millioner millioner eller 10¹⁵). Med hensyn til antistof-antigen reaktionen, kan man generelt sige, at når et antistof støder på et antigen, for hvilket antistoffet er specifikt, dannes der hurtigt et antigen-antistof-kompleks. Et antistof bindes til et antigen, som for eksempel en bakterie, ved en bestemt del, kaldet epitopen eller antigendeterminanten.

Styrken af bindingen mellem et antigen og et antistof, kaldes affiniteten. Generelt kan det siges, at jo tættere den fysiske tilpasning mellem antigen og antistof er, jo højere affinitet. Antistoffer har tendens til at genkende formen af antigenets epitop, der giver specifitet for antigen-antistof-interaktionen. Antistoffer kan skelne mellem små forskelle i aminosyresekvensen af et protein, ja selv mellem to aminosyre-isomerer. Derfor kan antistoffer for eksempel anvendes til, at skelne mellem vira af hepatitis B og hepatitis C og mellem bakterier af samme art, men forskellige stammer.

Bindingen af et antistof til et antigen, beskytter værten ved at kode fremmede celler og molekyler til destruktion af fagocytter og af komplementsystemet. Antistofmolekylet selv, er ikke skadeligt for antigenet. Fremmede organismer og toksiner uskadeliggøres kun ved ganske få mekanismer. Disse er agglutination, opsonisering, neutralisering, antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet og aktivering af komplementsystemet, der fører til opsonisering, inflammation og cellelyse.

/Angel