Fysik
Udseende af spektrer
Hej folkens.
Sidder med en fysikaflevering lige pt. I opgaven har vi undersøgt diverse lyskilder, med et spektrometer. Nu skal jeg så besvare dette spørgsmål:
"Giv en forklaring på spektrets udseende".
I dette tilfælde har jeg kigget på en glødepære med spektrometret. Billedet er vedhæftet.
Tror jeg har misset noget basal teori, for jeg ved simpelhen ikke hvorfor fordelen af lys ser sådan ud.
Ville være ovenud taknemmelig for bare en smule hjælp..
Venlig hilsen.
Svar #1
09. februar 2018 af Flaere (Slettet)
Hvis vi nu havde brugt spektrometret til at kigge på farver, kunne jeg vel forstå en forklaring der lød på at, farven lyserød f.eks. skal bruge et par andre specifikke farver til at blive dannet. Men kan simpelthen ikke forstå forklaringen med lys..
Svar #2
09. februar 2018 af Eksperimentalfysikeren
Det ser meget mærkeligt ud. Det ser ud som om der er kommet en forstyrrelse ind. Kan du beskrive forsøget mere detailleret? Er kurven fremkommet automatisk eller er det en I har tegnet ud fra målinger?
Det ser ikke ud til, at du har brugt et spektrometer, men et spektrofotometer. Et spektrometer består af en holder med et lille bord ovenpå, en kikkert, der kan dreje om bordet og en kollimator, se f.eks.:
http://drugie-masla.ru/spektrometer/
Spektrometeret kan ud over udmåling af spektre måle vinklerne mellem prismers sider.
Et spektroskop har en kikkert, et prisme eller et gitter og en kikkert. Normalt er kikkert og kollimator fatmonterede og prismet eller gitteret kan i nogle spektrometre drejes. Der er ofte en skala i synsfeltet, så man kan aflæse bølgelængder. Der benyttes ofte specialprismer, f.eks. ligesigtende prismer, der er sammensat af prismer med forskellige optiske egenskaber. Et eksempel kan ses på:
http://eurodidact.dk/lomme-spektroskop-2414.html
En monokormator er en vidererudvikling af spektroskopet. Der er indsat en spalte der, hvor spektret dannes, så kun lys af et lille bølgelængdeområde kommer igennem. Det lys, der kommer ud har så kun én farve, det er monokromatisk.
Et spektrofotometer er en monokromatoren udvidet med en lysmåler, der måler lysintensiteten af den udvalgte bølgelængde. Der findes spektrofotometre, der kan styres af en computer (eller selv har en computer indbygget), så man kan måle intensiteten som funktion af bølgelængden indenfor f.eks. det synlige område.
Desuden findes der spektrografer, der består af en kollimator, et prisme eller gitter og et kamera, der affotograferer spektret.
Skriv et svar til: Udseende af spektrer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
