Biologi
Hvordan udskilles insulin til betacellerne? Hjælp haster
Hej
Er der en, der kan forklare mig kort, hvordan insulin udskilles til betacellerne?
På forhånd tak
Svar #1
04. marts 2018 af guzbak
Insulin udskilles FRA betacellerne.
Insulin opbevares i vesikler i β-cellernes cytosol, indtil der kommer et signal til vesikeltømning. Det mest potente signal til udskillelse af insulin er en stigning i blodglukoseniveauet. Jo højere blodglukosekoncentration, des mere insulin udskilles.
Insulinsekretion sker i to faser. Først sker tømning af vesiklerne med det oplagrede insulin. Dette sker i løbet af få minutter efter stimuli og foregår over en periode på 3-10 minutter. Dernæst induceres der nysyntese af insulin, så sekretionen kan opretholdes i flere timer, om end på et lidt lavere niveau, indtil blodglukoseniveauet falder til normalt.Andre energigivende molekyler i blodet vil også stimulere sekretion af insulin, dog mindre effektivt end glukose. Det gælder aminosyrer, især arginin og leucin, mens langkædede fedtsyrer og ketonstoffer har svag stimulatorisk effekt. Tilstedeværelse af føde i svælg og mave-tarm-systemet vil aktivere vagusnerven og stimulere sekretion af en række gastro- intestinale hormoner, heriblandt inkretinerne GLP-1 (glukagonlignende peptid-1) og GIP (glukoseafhængigt insulinotropt polypeptid/gastrisk inhibitorisk peptid). Vagusnerven (parasympaticus) innerverer pancreas og vil stimulere sekretion af insulin i forventning om en stigning i blodglukoseniveauet. Inkretinerne tænder for intracellulære signalveje i de pancreatiske β-celler, hvilket medfører en øget sekretion af insulin i respons på glukose. Alt dette betyder, at insulinsekretion er væsentlig højere, når glukose gives oralt i forhold til intravenøst. Virkningen kaldes inkretin-effekten.Modsat vil et lavt blodglukoseniveau, noradrenalin fra sympaticus (der innerverer pancreas) og tilstedeværelsen af cirkulerende adrenalin hæmme sekretionen af insulin. Adrenalin udskilles ved stresstilstande, hvor der i kroppen skal induceres katabolisme til forsyning af vævene med energi, og derfor bliver anabolismen samtidig hæmmet.
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #2
04. marts 2018 af annahansen2 (Slettet)
#1 Jeg ved godt, at insulin produceres i betacellerne, men hvordan udskilles det?
Svar #3
04. marts 2018 af guzbak
Du skriver "insulin udskilles til betacellerne", det udskilles ikke til, men fra betacellerne.
Sekretionen af insulin er beskrevet i min første kommentar, hvis du læser den til ende.
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Skriv et svar til: Hvordan udskilles insulin til betacellerne? Hjælp haster
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
