Biologi

ATP og respiration - hjælp

28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Er der nogen som kort og godt kan forklare mig om ATP i sammenhæng med respiration.

Det jeg forstår ved ATP og respiration er at glukose frigiver dets energi ved hjælp af ilt inde i mitokondrierne, derfra optager ATP-molekylet energien og frigiver det i igen, men først når kroppen er aktiv (f.eks. ved muskelsammentrækninger) - resten af ATP'en bliver lavet om til varme i kroppen. 

På forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

Den aerobe respiration består af 3 delprocesser:

a, Glykolyse (i cellens cytoplasma)

b, Citronsyrecyklus (i mitochondriets matrix)

c, Elektonentransportkæde (i mitochondriets indermembran) – her opstår den største del af ATP via  enzymkomplekset ATP-syntetase

Det hele (a - c) giver: C6H12O6 + 6 O2 + 30 ADP + 30 Pi → 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP + varme

varme = Energien, som ikke bindes i ATP-molekyler, som går tabt. Man kan sige, at processen er ineffektiv. Det samme gælder for den ATP-afhængige muskelsammentrækning, varmen er et biprodukt. Vi bruger den for at opretholde kropsvarmen, men det er ikke sådan, at ”resten af ATP'en bliver lavet om til varme“. I cellerne er hydrolysen af ATP (ATP --> ADP + Pi) – ved hjælp af enzymer – koblet sammen med andre energikrævende processer/ kemiske reaktioner.


Svar #2
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Mange tak for svar, men jeg er bange for at det går for meget over det pensum man/jeg har på C-niveau. 

Jeg tror hellere at jeg skal fokusere på at forklare hvad ATP gør ved kroppen. Så vidt jeg har forstået, så bliver ATP brugt når kroppen skal være aktiv (muskler, nervesignaler osv.)


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

Ok, jeg troede, dit spørgsmål drejede sig om "ATP i sammenhæng med respiration".

ATP bliver brugt når kroppen skal være aktiv - ja, men også når du hviler. Kroppen stopper med at bruge ATP når den er død - dødsstivhed opstår fordi kroppen kan ikke længere regenerere ATP fra ADP og Pi. ;-)

ATP er cellens "energivaluta". Den energi, der opbevares i ATP, bruges for fx. muskelsammentrækning; opbygning af nukleinsyrer, proteiner, kulhydrate, lipide; transport af ioner..... til stort set alle energikrævende processer. Det sker - som sagt - på den måde, at reaktionen (ATP --> ADP + Pi) bliver koblet sammen med en anden energikrævende reaktion, energioverførslen formidles af enzymer.

Hjælper det?


Svar #4
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Haha jo tak, det hjalp en del

Sidste spøgsmål. Hvordan bliver ATP "produceret"? 

Jeg har skrevet at glukosen frigiver dets energi ved hjælp af ilt (fra respiration) inde i mitokondrierne. Derefter overføres energien til ATP-molekylerne og de bliver brugt til kroppens funktioner. Er jeg helt forkert på den? Vil bare gerne lige ind på det hurtigt, uden at det bliver for kompliseret - (Jeg skal bruge det til min tværfalig eksamen) 


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

ved hjælp af ilt (fra respiration), derefter -  det passer ikke..

I respirationen bruges energien af næringsstoffer (fx glukose) for at opbygge ATP (ADP + Pi --> ATP), og det sker under forbrug af ilt i mitokondrierne. 

Pas på, det er meget forkortet!


Svar #6
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Altså - Glukosen bliver nedbrudt af ilt og samtidig bliver dens kemiske energi brugt til at opbygge ATP?  Håber ikke jeg er alt for håbløs!


Brugbart svar (0)

Svar #7
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

"Glukosen bliver nedbrudt af ilt" - [Puha, Lillon sukker dybt, skæver til svar #1 og må tænke sig om...]


Svar #8
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Ved godt at jeg virker som om at jeg intet forstår, for forstår det nærmest ikke :(

Så glukosens energi bliver bare brugt til at opbygge ATP, intet andet? 


Brugbart svar (0)

Svar #9
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

Måske er jeg bare ikke i stand til at forklare det simpelt nok ;-)

Så glukosens energi bliver bare brugt til at opbygge ATP - yes

Det med ilt, kig her (sidste trin): Ilt fungerer som oxidationmiddel/ elektronacceptor. Det bliver til vand.

wikimedia


Svar #10
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Okay tak, jeg har efterhånden forstået det - overraskende nok. 

altså glukosen nedspaltes i nogle processer og ud af det kommer der kemisk energi (fra bindingerne i glukosen), som ender med at opbygge ATP "på ny"? 

Håber altså det snart er på plads 


Brugbart svar (0)

Svar #11
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

Hvad mener du med "på ny"?


Svar #12
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Når man skal producere mere ATP til kroppens processer, det var sådan jeg mente.

Men er den del med at kemisk energi opbygger ATP rigtig?

Og at energien ligger i bindingerne på glukose-molekylet? 


Brugbart svar (0)

Svar #13
28. april 2018 af Lillon (Slettet)

1, Men er den del med at kemisk energi opbygger ATP rigtig? - Ja

Og at energien ligger i bindingerne på glukose-molekylet?  I sidste ende ja: 1 molekyl glucose bliver til 30 ATP.

2, Når man skal producere mere ATP til kroppens processer, det var sådan jeg mente

Hvis du mener, at der produceres mere ATP via (ADP + Pi ---> ATP), er det rigtigt. ATP er et slags batteri, der skifter mellem en energirige form (ATP) og en energifattigere form (ADP) (billede 1). Kroppen genbruger ATP/ADP, og reaktionen (ADP + Pi ---> ATP) sker også i respirationen (billede 2).


Svar #14
28. april 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)

Fedt så har jeg forstået det jo :D Efter en masse svar og spørgsmål, men tak! 


Brugbart svar (0)

Svar #15
28. april 2018 af AngelOneOne

Hej,

Lige en rettelse til #1 respiration i prokaryote celler, danner 38 ATP molekyler og respiration i eukaryote celler, danner "kun" 36 ATP molekyler fordi der går energi tabt, når elektroner sendes på tværs af den mitokondrielle membran (ved aerob respiration - altså ved forbrug af ilt).

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #16
29. april 2018 af Lillon (Slettet)

Hej Angel

jeg frygter, at 38 ATP (prokaryoter) og 36 ATP (eukaryoter) er historiske tal. Disse tal baserer på, at der dannes 3 molekyler ATP for hvert NADH-molekyle og 2 molekyler ATP for hvert FADH2-molekyle.

Det er dog kun 2,5 ATP/ NADH og 1,5 ATP/ FADH2 - under fysiologiske betingelser (1). Det svarer til 32 ATP i prokaryoter og 30 ATP i eukaryoter.

Eukaroyte celler "taber" 2 ATP per glukosemolekyle, fordi importen af glykolysens NADH i mitokondrier via den glycerol phosphate shuttle kræves, at NADH overføres til FADH2. Fx lever- og hjerteceller bruger dog den mere efficient malate/aspartate shuttle, der kan direkte importere NADH, så deres ATP-udbytte er 32 ATP. ;-)

(1) kilde fx Stryer, Biochemistry eller biologiportalen (dansk


Brugbart svar (0)

Svar #17
29. april 2018 af AngelOneOne

Hej Lillon,

Du har nok ret :o) - Jeg har lige tjekket en af mine mikrobiologibøger (bare for at se om de virkelig var så outdatede), og der står ganske rigtigt at der dannes cirka 3 ATP molekyler per NADH molekyle og cirka 2 ATP molekyler per FADH2 molekyle. Cirka i den sammenhæng, kan jo godt være hhv 2,5 og 1,5.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: ATP og respiration - hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.