Matematik

Problemformulering

13. maj 2018 af Isabellamh - Niveau: 7. klasse

Hej alle sammen, jeg har prøvet, at løse de her opgaver i snart 1 uge - og jeg kan ikke finde ud af det. Tak på forhånd, som gider at hjælpe! :)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Taxa-dramaet

Du er træt- meget træt!

Du sætter dig ind i en taxa og falder i søvn. Efter 4 km vågner du og ser, at taxameteret står på 60 kr., hvorefter du falder i søvn igen. Efter 8 km bliver du vækket, og nu står der 100 kr på taxameteret. 

?  Hvad er regneforskriften? 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Doughnuts-eventyret

Du har fået en god forretningsidé: du vil sælge firkantede doughnuts uden huller. Du lægger nogle byttepenge i kassen og går i gang med at sælge.

Efter du har solgt 15 doughnuts ligger der 425 kr. kassen
En anden dag har du solgt 55 doughnuts, og der ligger 1025 kr i kassen.

?  Find forskriften for salget af doughnuts.

?  Hvor mange byttepenge lå der i starten?

?  Hvor mange penge ville der ligge i kassen, hvis du havde solgt 20 doughnuts? 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Party on

Du skal på det vildeste sodavandsdiskotek. Du har taget 1000 kr med.

Efter 5 drinks har du 650 kr. tilbage, så du giver drinks til alle dine 10 venner, hvorefter du har 150 kr. tilbage. 

?  Hvad betalte du i entré? 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Superfly

Superflyet A-L-BonusX lander efter en times flyvning. 20 minutter tidligere blev det set 1000 km væk derfra. 

?  Hvad er regneforskriften? 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sparegrisen

Den altid heldige Lille-Svend finder en sparegris, hvor der allerede er penge i. Lille-Svend putter det samme beløb ned i sparegrisen hver måned. Efter 10 måneder er der 3400 kr. og efter 21 måneder er der 4500 kr i Lille-Svends sparegris. 

?  Hvor mange penge var der allerede i sparegrisen, da Lille-Svend fandt den? 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. maj 2018 af PeterValberg

Taxa-dramaet:   
Bestem forskriften for den rette linje gennem to kendte punkter (4,60) og (8,100)
Se eventuelt video nr. 4 og 6 på denne videoliste < LINK >

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. maj 2018 af PeterValberg

Doughnuts-eventyret
Som #1, du kender to punkter (15,425) og (55,1025)
Det er en lineær sammenhæng efter modellen: y = ax + b
hvor b er antallet af byttepenge, der var i kasse i starten
y er antal kroner i kassen og a er prisen for en doughnut.

For at finde antal kroner i kassen efter 20 solgte doughnuts,
skal du indsætte x = 20 i den forskrift, du bestemmer først i opgaven.

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. maj 2018 af PeterValberg

Party on
Det antages, at alle drinks koster det samme.
Du køber 10 drinks til 500 kr. (650 - 150), - hvad koster én drink?
Entré og 5 drinks koster 350 kr (1000 - 650), når du nu ved, hvad
én drink koster, hvad koster 5 så? og hvad har du så givet i éntre?

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. maj 2018 af PeterValberg

Sparegrisen
Lineær sammenhæng igen (som i Taxa og Doughnut).
Også her kender du to punkter, - bestem værdien for hhv. a og b
(i den lineære model), - b er det beløb, der var i sparegrisen, da han fandt den.

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Skriv et svar til: Problemformulering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.