Historie
Hjælp til at forstå det korte stykke tekst
Jeg har brug for et svar på mine spørgsmål så jeg forstår teksten bedre.Stykket forneden er taget fra historiebogen: Danmark før 1914, under afsnittet : "ENEVÆLDE OG OPLYSNINGSTIDEN".
"Da de mange krige endelig sluttede i 1660, var Danmark voldsomt medtaget, og staten var dybt forgældet. Ikke mindst havde man lånt store summer af nederlandske finanshuse og storkøbmænd.
Der indkaldtes en stænderforsamling, der skulle tage stilling til, hvordan kronen kunne hjælpes ud af det økonomiske morads. Meningen var, at stænderne skulle bevilge ekstraordinære skatter. Borgerskabet og gejstligheden krævede imidlertid, at adelens skatteprivilegier skulle stryges, og da adelen modsatte sig det, besluttede disse to stænder at tilbyde kongen at gøre kongemagten arvelig. ( Hvorda vil det skulle hjælpe på den økonomiske situation)???
Det blev adelen tvunget til at acceptere. Man udleverede oven i købet håndfæstningen til kongen – det dokument, der var udarbejdet i forbindelse med hans valg, og hvori begrænsningerne i hans magt var nedfældet. ( Hvordan kan det være at kongen fik lov til at bestemme rigets lov???)
Kongen fik dermed mulighed for selv at udforme det retslige grundlag for rigets styre – hvad vi i dag kalder en forfatning eller en grundlov. Resultatet blev altså Kongeloven, som var i kraft indtil 1849".
Svar #1
23. maj 2018 af mathon
Meningen var, at stænderne skulle bevilge ekstraordinære skatter. Borgerskabet og gejstligheden krævede imidlertid, at adelens skatteprivilegier skulle stryges, og da adelen modsatte sig det, besluttede disse to stænder at tilbyde kongen at gøre kongemagten arvelig. ( Hvorda vil det skulle hjælpe på den økonomiske situation)???
År 1660
2. august: Rigsrådet indkalder til stændermøde i København. Krigen mod Svereige har kostet Danmark
dyrt.
8. september: Repræsentanter for adelen, gejstligheden og borgerne samles til stændermøde i riddersalen
på Københavns Slot.
10. september: Selv om det er svært at presse flere penge ud af den plagede befolkning, beslutter
stændermødet at udskrive nye skatter.
15. september: Gejstligheden og de borgerlige stænder accepterer et forslag om en konsumtionsskat, der er
stillet på stændermødet. De forlanger, at den skal gælde for alle - også adelen.
17. september: Borgerskabet under ledelse af Københavns borgmester Hans Nansen og Sjællands bisp
Hans Svane udarbejder et forslag, der indeholder store omlægninger af det danske
skattesystem.
19. september: På et fællesmøde går adelen mod forslaget om en konsumtionsskat.
8. oktober: På et lukket møde for de borgerlige stænderdeputerede foreslår Københavns borgmester
Hans Nansen Frederik 3., at Danmark gøres til et arverige. Adelens repræsentanter forlader
stændermødet i protest.
10. oktober: Borgmester Hans Nansen lukker Københavns porte for adelens repræsentanter.
13. oktober: Adelen vender tilbage til København, men bliver mødt af af både kongelige tropper og
oprørske folkemængder. Rigsrådet må kapituelere og Frederik 3. gennemnfører enevælden.
Statskuppet, der ændrer magtbalancen i riget, er en realitet. Danmark har tidligere været et
stænderstyret monarki, men bliver nu regeret af en enevældig konge.
16. oktober: Frederik 3. afskaffer den kongelige håndfæstning på denne søndag kl. 10.
18. oktober: Kongen modtager stændernes arvehyldning på en tribune foran Børsen i København. Der er
for et syns skyld inviteret nogle bønder fra Amager for at symbolisere, at alle stænder har gjort
Frederik 3. til arvekonge.
December: Stændermødet i København ophæves.
Svar #2
31. maj 2018 af HFNU (Slettet)
TAK for alle de gode oplysninger. Det sætter jeg stor pris på.
Skriv et svar til: Hjælp til at forstå det korte stykke tekst
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.