Biologi
HIV
Hej alle
Hvad har agglutination med HIV at gøre? Jeg forstår det ikke helt og kan ikke finde information om det nogle steder.
På forhånd tak for hjælpen :)
Svar #1
02. juni 2018 af Lillon (Slettet)
Agglutination = antistoffer binder sig til frie antigener eller antigener på overfladen af en celle eller virus og aggregater dannes
Hiv-virusset angriber T-hjælpeceller, som normalt aktiverer cytotoksiske T-celler og B-celler (= celluære og humorale immunforsvar).
Efter aktiveringen bliver B-celler til plasma-B celler, som producerer antistoffer. Antistofferne binder til antigener af fx bakterier, og på den måde bliver bakterierne agglutineret. Komplekserne bliver optaget af makrofager og bakterierne nedbrudt.
Når antallet af T-hjælpeceller falder på grund af en HIV-infektion, falder antallet af aktiverede cytotoksiske T-celler og antallet af plasma-B celler - og dermed også antallet af antistoffer i blodet. Kroppens mulighed for at bekæmpe mikroorganismer ved agglutination og fagocytose er indskrænket.
Skriv et svar til: HIV
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
