Fysik

Lissajous-figurer fortsat

20. juli 2018 af Yipikaye - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Hvis nu man har en harmonograf med to penduler som begge igangsættes til tiden = 0 dvs. at faseforskydningen er = 0 grader. Derudover så siger vi at frekvensen er den samme for begge penduler (så vidt jeg husker afhænger frekvensen af snorlængden). Så vil de to penduler tegne en ret linie med en 45 graders vinkel eller sagt på en anden måde en hældningskoefficient på 1. 

Spg) mit spørgsmål er så hvad er bestemmende for den rette linies vinkel? eller hældning om man vil.


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juli 2018 af ringstedLC

Hvis det ene pendul svinger parallelt med x-aksen og det andet parallelt med y-aksen, fås en ret linje, der danner en vinkel på 45º med x-aksen.


Svar #2
20. juli 2018 af Yipikaye

Ja ligenøjagtigt. Men hvad er det der bestemmer vinklen af denne linie?

Jeg har forsøgt at tegne situationen fra geogebra på et stykke ternet papir. Jeg tegnede to sinussvingninger som var faseforskudt med 45 grader. Derudover tegnede jeg en enhedscirkel ved siden af koordinatsystemet med de to sinussvingninger. Til sidst tegnede jeg en ret linie diagonalt gennem enhedscirklen. Den rette linie havde en længde på halvdelen af enhedscirkelens omkreds og selv om den lå diagonalt på enhedscirkelen, så strækte den sig højdemæssigt fra bølgetop til bølgedal. Dette skulle så give en elipse hvis der var tale om 45 graders faseforskydning men hvad med den rette linies vinkel i forhold til x-aksen?

Og hvad nu hvis man havde en faseforskydning på f.eks. 30 grader mellem de sinussvingninger, hvad ville den rette linies vinkel da være i forhold til x-aksen?


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. juli 2018 af Eksperimentalfysikeren

Hvis faseforskellen er 0 eller π, bliver figuren et ret liniestykke. Hvis amplituden er den samme for de to svingninger, bliver vinklen 45 grader. Hvis de to amplituder er forskellige, bliver vinklen anderledes.

Ved en faseforskel på 30 grader eller 45 grader, kommer der en elipse.


Brugbart svar (0)

Svar #4
20. juli 2018 af ringstedLC

Af #1 følger, at hvis pendulerne ikke svinger vinkelret på hinanden, bliver linjens hældning ikke en.


Svar #5
20. juli 2018 af Yipikaye

Hej

Jeg tror at jeg er blevet misforstået. Alt det ovenfor stående har jeg forstået. Jeg tror at det som jeg prøver at spørge ind til har noget at gøre med den vektor(vist med lilla) i den dynamiske geogebra.

Ved en faseforskel på 30 eller 45 grader fremkommer der selvfølgelig en elipse, men hvordan aflæser man de 30 eller 45 grader faseforskydning ud fra lissajous-figuren samt den lilla vektor?


Brugbart svar (0)

Svar #6
21. juli 2018 af ringstedLC

Det kan du ikke, men den målte a indsat i formlen giver φ.


Skriv et svar til: Lissajous-figurer fortsat

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.