Biologi

Enzymhæmmer

13. august 2018 af mirna10 - Niveau: B-niveau

Hej,

Nogle der kan forklare hvad en enzymhæmmer er helt præcis? - når det handler om at bruge enzymhæmmere som medicin.


Brugbart svar (2)

Svar #1
13. august 2018 af jegbrugerstudieportalen1 (Slettet)

Enzymhæmmere er molekyler, som binder sig til enzymer og forringer deres aktivitet.
Eftersom blokering af et enzyms aktivitet kan dræbe en patogen eller korrigere en metabolsk ubalance, er mange medikamenter enzymhæmmere.


Brugbart svar (2)

Svar #2
13. august 2018 af Lillon (Slettet)

Hæmningen af enzymets aktivitet kan ske på forskellige måder:

reversibelt

Kompetitiv: Inhibitoren ligner substratet, binder reversibelt til enzymets aktive site og konkurrerer med substratet. fx Indinavir hæmmer HIVs protease.

Non-kompetitiv: Inhibitoren binder til et andet sted end substratet, det blokerer funktionelle grupper og/eller ændrer enzymets konformation (dets rumlige struktur) og hindrer omsætningen af substratet.

allosterisk hæmning: Inhibitoren binder til et andet sted end substratet (allosterisk site) og ændrer enzymets konformation. Det påvirker binding af substratet og dermed enzymets aktivitet. - Der foregår meget forskning med hensyn til allosteriske hæmmere, men jeg ved ikke om der allerede findes godkendte lægemidler.

irreversibelt

Inhibitoren binder kovalent til det aktive sæde, hindrer bindingen af substratet og inaktiverer enzymet permanent. fx ACE (Angiotensin Converting Enzyme)-inhibitorer hæmmer omdannelsen af angiotensin I til II, så blodtrykket nedsættes; penicillin binder til DD-transpeptidase, som er essentiel for bakteriers cellevægsdannelse


Skriv et svar til: Enzymhæmmer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.