Debat

HTX’ere, hvad Skrev i SRP om?

14. august 2018 af SandyW (Slettet)
Hej allesammen

Kunne tænke mig at vide hvad tidligere HTXere (eller STX) har skrevet SRP om gerne indenfor naturvidenskab. Jeg sidder nemlig selv og tænker over det og har en ide men føler at jeg lukker mig meget inde iforhold til Hvad jeg kan skrive om.Har nemlig tænkt på at vælge at skrive indenfor Kemi A og teknikfaget proces levnedsmiddel & sundhed.


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. august 2018 af EnStuderende

Jeg skrev SRP om transistoren (herunder halvledere) i fagene fysik A og elektronik/IT A. Det var klart den fedeste og mest lærerige uge i de 3 år jeg gik der. Og så kunne man sove længe hver dag uden at få fravær :)

Mit bedste råd er at finde noget, som du interesserer dig for, men som du også brænder for at lære mere om. Lad være med at vælg noget, der er for let/tyndt for indhold. Udfordr dig selv, for det er meningen, at det jo også skal række lidt ud over gymnasieniveau og en lille smule op på universitetsniveau. Men også vælg noget, der er til at skrive om - du kan måske godt skrive en god SRP om Big Bang, men det er måske ikke det bedste emne fordi 1) det spænder ligesom vildt bredt, 2) vi ved faktisk ikke rigtig alt om det, 3) en milliard andre har skrevet om det før og 4) at berøre emnet ordentligt vil kræve matematiske/fysiske koncepter, som højst sandsynligt er for svært at lære på så kort tid og ikke kan begrænses i en SRP. Yes yes, der er sagtens ting du kan komme ind på, men det bliver bare ikke så ... fyldestgørende at læse om. Det samme gælder mange andre emner.

Så vælg noget du interesserer dig for, noget du gerne vil lære mere om og noget med kød på, men sådan at du har kompetencer og tid til at skrive om det. 


Svar #2
15. august 2018 af SandyW (Slettet)

Det er nemlig også det jeg prøver på mange tak for dit gode råd. Lånte du nogle bøger på universitetsniveau eller andet siden du kom på emnet du ville skrive om? Ved nemlig ikke rigtig hvor jeg skal starte da jeg virkelig gerne vil skrive om noget, som du selv også nævner, noget der har “kød på” men samtidigt også lyder spændende og interessant :)

Brugbart svar (1)

Svar #3
15. august 2018 af JulieW99

Godt nok ikke HTX'er, men jeg skrev SRP i Mat A/Fys B om cirkelbevægelser og parameterfremstillingskurver, og diskuterede herunder om de 4 inderste planeter i vores solsystem kunne antages at have cirkulære baner

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #4
15. august 2018 af guuoo2

Hvad er din idé?
læreplanen på side 3 (især under Valgtemaer) nævnes nogle retninger du måske kunne prøve at gå ud fra.

Jeg skrev (på STX) i kemi A (reakstionskinetik) og mat A (isolere y(x) i differentialligningen y''(x) + a·y'(x) + b·y(x) = f(x)). Kun matematikdelen gik lidt ud over gymnasieniveau. Matematikdelen interesserede mig klart mest, så kemiemnet valgte jeg bare da det passede godt til, og er verdens nemmeste emne at finde litteratur og forsøg til.


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. august 2018 af EnStuderende

#2 Nej det var faktisk fordi vi brugte transistorer til diverse kredsløb i vores teknikfag, men vi fik aldrig rigtig en 'ordentlig' forklaring på, hvad de rent faktisk var, så hver gang vores lærer snakkede om kredsløb og der var transistorer involveret stod jeg lidt af (og alle andre fattede det heller ikke). Det irriterede mig. Så jeg brugte en uge på at lære alt om dem og elskede det derefter fremover, hver gang han snakkede om dem - det endte med til teknikeksamen, at censor takkede mig for at lære ham om, hvordan en transistor egentlig fungerer, for han havde åbenbart heller aldrig fået det forklaret ordentligt! Stoltheden fortsatte i lang tid :P Til gengæld gik resten af dén gruppeeksamen knap så fantastisk... anyway: 

Så mit bedste bud er - tænk over, om der har været noget, eller hold øje med, om der kommer noget, som det er irriterende, at du ikke ved mere om, og som andre omkring dig heller ikke aner noget om.

Men ja, efter jeg havde fundet mit emne fandt jeg nogle bøger (godt nok på nettet) om det. Det var dog begrænset, hvor meget jeg brugte dem i forhold til diverse kilder på nettet, men så længe du kan referere til dem og har inddraget dem (og husket at henvise til dem!) er det super.


Brugbart svar (0)

Svar #6
15. august 2018 af sjls

Jeg er STX'er og har ikke skrevet SRP i ren naturvidenskab, men hvis jeg kunne, havde jeg formentlig skrevet om kvantemekanik i Matematik A og Fysik A, fordi jeg synes det er utroligt spændende. Man kunne selvfølgelig også skrive om eksempelvis orbitaler og kvantemekanik i Kemi A og Fysik A (tænker jeg).
Ligesom de andre vil jeg dog anbefale dig at vælge noget, du synes er det fedeste i verden (eller i hvert fald bare er meget interessant). 


Skriv et svar til: HTX’ere, hvad Skrev i SRP om?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.