Dato

Det kommer an på mange ting. Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Calendar_date

Tja, det er jo spørgsmålet. Jeg kan godt forstå dem, men hvis du skriver 11/09/2001 og spørger en New Yorker, hvad der skete den dag i hans by, så vil han ikke fortælle dig om World Trade Center, for han siger 09/11/2001.  15/08 efterlader ingen tvivl om, at du mener DD/MM, mens 11/09 kan give anledning til misforståelse.

Det jeg mener er, at der findes ikke én bestemt global måde at skrive en dato på. Det gælder også for klokkeslæt. Du kan ikke mødes med New Yorkeren kl. 14 og hvis du så siger kl. 2, vil han spørge, om du mener AM eller PM. Det kommer altid an på modtageren som med så meget andet. Og især hvis det drejer sig om en dum computer. Du rodede for nylig med at omstille din til engelsk. Det påvirkede alle dato- og tidsberegninger.

NB: Du kan også skrive: 15.08.2018 (til en dansker o.a.)

man kan jo bare blive enige om at anvende ISO 8601 som er skabt til formålet. Se:

https://da.wikipedia.org/wiki/ISO_8601

https://en.wikipedia.org/wiki/ISO_8601

https://www.w3.org/TR/NOTE-datetime

Ja, læsning af datonotation kan være en jungle, hvor man ikke ved, om man skal gå til højre eller venstre.
F.eks. iagttog jeg en bon, - med en vedhæftning hvis der betales med kort, - fra Netto.
På hovedbonen står 17 08 18  21:36 ,  og på den vedhæftede bon står 2018-08-17  21:36
Hvis nu den vedhæftede bon blev væk og hovedbonen læses et par år efter, kunne man jo blive i tvivl,
om bonen stammede fra 17.aug.2018 eller 18.aug. 2017.
I forsvaret lærte man det, der hedder en datotidsgruppe, DTG. Denne notation består af 12 cifre og en
tidszoneangivelse. F.eks. ville datoen og tiden på bonen fra Netto skulle angives
DTG  170820181936 GMT      (Greenwich normal tid)
Mange ting i det civile liv er med fordel hentet fra det militære og her ville være en oplagt og entydig måde at angive dato og tid på.
 

#5: Rigtig godt eksempel. For øvrigt, det er længe siden, at jeg var i "firmaet" (altså ikke Netto), men var det ikke "UTC" eller bare "Z" for zulu?

Desuden er intet perfekt; DTG er besværligt omkring den sidste søndag i marts og oktober, hvor der (i nogen lande) skiftes mellem normal- og sommertid.

# 6
Jeg er dog lidt i tvivl, om vi i 1973-74 benyttede UTC, men Z siger mig et eller andet i forbindelse med DTG.
Mon ikke at sommertid ignoreres helt for at undgå tidsforvirring. I astronomiske kredse er det da vist tilfældet.
Dog benyttes sommertid i Universitetsalmanakken, - til stor irritation for nogen.

Den sidste skrivemåde er ikke til at tage fejl af og burde være obligatorisk.
Den første skrivemåde er kun til at bringe læseren i tvivl, hvis den står alene.
Er det
  1.juni 1912
  1.juni 2012
12.juni 1901
12.juni 2001
        ?

# 10
Ja, det er den bedste måde at angive datoen på, hvis man ikke vil misforstås i sin udtryksform.
Dato først, måneden og til sidst årstallet med fire cifre.