Købeloven - sælger og købers forpligtelser

Hej,

Det er min holdning/mening, at Torben har ret til udlevering af et sæt ubeskadigede bøger. Hvad der er sket med bøgerne inden Torben kommer og henter dem, er Torben uvedkommende. Det er rigtigt at det ikke er boghandlerens skyld at der er udbrudt brand, men det er jo det man har forsikringer til. (Og forøvrigt er det jo heller ikke Torbens skyld - Med mindre det selvfølgelig er ham der har påsat branden - Men det er jo så en helt anden historie). Desuden (hvis sælger kunne bruge det som undskyldning) ville samme undskyldning så også kunne bruges hvis posten beskadigede bøgerne, eller de er blevet væk i posten... Det er jo heller ikke boghandlerens skyld, men Torben har stadig ret til at få sine bøger, i en stand som han er blevet stillet i udsigt - Altså nye, upåagtet hvad der er sket med de reserverede bøger. Desuden er der ikke klart stillet krav om, at bøgerne skal være hentet inden en vis dato. Og selvom der var det, ville Torben stadig have ret til nye bøger, eller pengene retur (hvis bøgerne var blevet solgt fordi Torben ikke hentede dem til aftalt tid).

Det er ikke en sælgers ret, at udlevere bøger der er blevet beskadiget i sælgers varetægt, selvom det ikke er sælgers skyld. Torben har ret til at få den vare han har betalt for i denne situation (eller de forudbetalte penge retur).

- Vil dog lige sige, at jeg ikke har nogen uddannelse i erhvervsret/-jura, så ovenstående er udelukkende hvordan jeg forstår købeloven i forhold til ovenstående situation.

/Angel

Mange tak for svar, det var nemlig også i den retning jeg tænkte :)

Hej Maria,

Nu er jeg godt klar over, at det er noget tid siden, at du stillede spørgsmålet, men det kan måske skabe lidt mere klarhed ifht. løsningen af tvisten, hvis jeg lige supplerer lidt :)

Tvisten skal løses gennem aftaleloven, købeloven og den almindelige obligationsret (de i retspraksis og juridisk teori skabte grundsætninger / retningslinjer om aftaleloven, købeloven m.v.).

Torben skal anses som en forbruger, jf. KBL (købeloven) §4a, og derfor skal det særlige afsnit om forbrugerkøb i KBL anvendes fra §72.

TT og universitetsbogladen (UB) har indgået en bindende aftale om køb af en bog samt lovsamling, idet aftalen er tilstrækkeligt præcis, og de nærmere detaljer er afklarede, jf. AFTL §1 og retspraksis i forhold til bestemmelsen. En mundtlig aftale er naturligvis ligeså bindende som en skriftlig - der er blot vanskeligheder med dokumentationen, men det er ikke et problem her.

Når TT ikke henter bøgerne d. 5. juni, foreligger der såkaldt "fordringshavermora". Det betyder egentlig bare, at UB har en vare, som TT endnu ikke har hentet. De relevante bestemmelser her er KBL §§33-37. Det med at sælgeren efterhånden har mulighed for at sælge varen for køberens regning, hvis køberen er for sløv til at hente den, er på ingen måde relevant endnu. Der skal laaaaaang tid til, før det bliver relevant.

Nu har vi fastslået, at der er indgået en aftale mellem UB og TT, og at TT har hentet bøgerne for sent (ifht. det aftale tidspunkt). Jeg går ud fra, at du er bekendt med "risiko" og "risikoens overgang". Ellers står det i litteraturen vedr. køberet. F.s.v.a. risikoens overgang her, så har UB risikoen for varen, indtil bøgerne er blevet individualiseret, og TT enten har modtaget varen, eller/og der foreligger fordringshavermora. 

I det her tilfælde foreligger der fordringshavermora ifht. TT, fordi han ikke har hentet bøgerne. Det kan nok diskuteres, om bøgerne er blevet tilstrækkeligt individualiserede, men det rigtige er nok at komme frem til, at de er det, når der er blevet lagt en seddel ind i bøgerne med "reserveret til TT". Hvis du vil læse mere om retspraksis og litteratur ifht. spørgsmålet, så kan du se det i "lærebog i dansk og international køberet" samt "ejendomsretten" af elmer og skovby. Du kan også forstå det som genus / specieskøb.

Nu har vi fastslået, at der foreligger fordringshavermora ifht. TT, og at bøgerne er individualiserede. Hvis du så ser på KBL §37, så kan du i bestemmelsen se lidt om, hvornår risikoen overgår til køberen. I det her tilfælde vil jeg personligt argumentere for, at KBL §37 er opfyldt, og at risikoen derfor er overgået til TT.

Hvad gør vi så nu? Vi begynder at diskutere, om bøgerne er mangelfulde ifht. kontrakten. Her bruger du den almindelige obligationsret til at fastsætte, hvornår der foreligger en mangel. Du kan både se på aftalen, parternes forventninger og almindelige krav til produkterne, men der er særlig hjælp at hente i KBL §§75a og 76, fordi der jo netop er tale om et forbrugerkøb. Der skal næppe bruges lang tid på at fastslå, at der er tale om en mangel ved varen, for det er jo åbenbart, at en studerende ikke vil være tilfreds med at betale "fuld pris" for studiebøger, der er beskadigede af vand.

Har TT så krav på ombytning / ophævelse af købet m.v.? Det kommer an på, hvem der bar risikoen på tidspunktet, hvor bøgerne blev mangelfulde! Nu har vi tidligere fastslået, at risikoen overgik til TT efter d. 5. juni, og det er fuldstændigt essentielt for besvarelsen. Der sker nemlig det, at TT nu må bære "ansvaret" for, at bøgerne ikke er i kontraktmæssig stand, imens de er i UB's besiddelse, MEDMINDRE UB handler culpøst ved sin måde at håndtere / opbevare bøgerne på. Alt afhængigt af hvordan branden i universitetskantinen blev udløst (var det noget, som bogforhandleren havde forårsaget på den ene eller anden måde), og hvordan bøgerne blev opbevaret i nabolokalet, hvor bøgerne blev opbevaret (var bøgerne særligt udsatte for vandskader m.v. - selvfølgelig skal man dog være rimelig i de krav man kan stille til bogforhandlerens opbevaring), vil bogforhandleren faktisk kunne ifalde et ansvar alligevel, og på den baggrund vil TT kunne have et krav imod UB.

I den her situation ud fra opgaveteksten, så virker det dog ret langt ude at sige, at UB har handlet culpøst ved sin opbevaring af bøgerne, og det virker mest nærliggende at sige, at skaden på bøgerne er et "hændeligt uheld", der ikke bærer præg af culpa fra UB's side.

KONKLUSION: Der er tale om en mangel på bøgerne. TT bærer risikoen for bøgerne, og han kan derfor ikke kræve, at få nogle andre bøger eller at ophæve købet.

Mvh.

Morten

Hej Morten,

Vil lige nævne, at der på intet tidspunkt er indgået en aftale om at bøgerne skal hentes senest den 5. juni. Aftalen lyder på at bøgerne vil være hjemkommet senest den 5. juni og at Torben kan afhente bøgerne efter den dato, når det passer ham.

Jeg vil mene at det ændrer på UBs ansvar i forhold til om Torben har ret til nye bøger. Eller er jeg helt skævt på den?

Hvad hvis det havde været en bil? Aftalen var den samme (at afhente efter 5. juni når det passede Torben). Ville han også skulle tage sig til tåls med en vandskadet bil (til en ringere værdi end nyprisen)?

Hvad med boghandlerens forsikring? En sådan må da også kunne dække en sådan situation? Det er vel grunden til, at man har en forsikring?

/Angel

Hej Angel,

Gode spørgsmål :)

Det fremgår af aftalen mellem UB og TT, at TT kan hente bøgerne fra d. 5. juni. Det vil (ret formelt) betyde, at det udelukkende er bebyrdende for UB at holde på bøgerne efter d. 5. juni, idet UB ikke står til at vinde noget som helst ved at opbevare dem for TT. Det er derfor, at vi har reglerne om fordringshavermora i købeloven, så køberen ikke blot kan holde sælgeren for nar ved at købe en vare og undlade at afhente dem.

Du har fuldstændig ret i, at opgaveteksten angiver, at TT "kan hente bøgerne, når det passer ham". Det er naturligvis en del af den oprindelige aftale og har derfor gyldighed på samme vis som aftalen som helhed.

Jeg tænkte lidt (ligesom dig) over, om det egentlig burde medføre, at risikoen så ikke var gået over på TT - men det vil jeg ikke mene. Aftalevilkåret minder mere om en naturlig konstatering af, at TT har ret til at hente bøgerne, når de er hjemme. Hvis man skal forestille sig en virkelig situation, ville det jo være enormt byrdefuldt for sælgeren at "komme til" at sige det, for så ville han bære risikoen for genstanden, indtil køberen så dukkede op. Det ville både være urimeligt og i uoverensstemmelse med formålet med købeloven, hvor man tager hensyn til begge parter. Det ligger ikke fuldstændigt fast, hvornår risikoen overgår til TT som følge af, at han ikke afhenter varen, og det vil altid komme an på en konkret vurdering. Der er min vurdering dog, at TT ikke er hurtig nok til at afhente varen, når den står klar til ham d. 5. juni (efter aftalen i øvrigt), og han først vælger at afhente varen 9 dage senere. 

Jeg vil dog ikke afvise, at det vil kunne spille ind i vurderingen, at TT og UB har aftalt, at TT kan hente varen, når det passer ham - Jeg tror dog ikke, at det er altafgørende. Måske vil en dommer i byretten i denne situation komme frem til, at risikoen er overgået til TT og Landsretten eller Højesteret komme frem til det modsatte.

Hvis det havde været en bil, så havde det været samme principper, som ville gælde. Det er desværre fuldstændigt umuligt for mig at sige præcist, hvordan sagen med bilen ville have faldt ud, da det er en konkret vurdering, der afhænger af sagens omstændigheder - men jeg tænker, at det ikke vil være meget anderledes i forhold til risikoens overgang. Heroverfor vil der kunne argumenteres for, at der må skulle ret meget til, før en bil bliver vandskadet og i så fald har sælgeren, som har opbevaret bilen, formentlig handlet culpøst ved ikke at have indrettet opbevaringslokalet forsvarligt eller at have stillet bilen et sted, hvor den var særligt sårbar overfor netop at blive vandskadet. Som jeg skrev i mit tidligere ansvar, så vil sælgeren stadig kunne ifaldes et ansvar, hvis han netop har handlet culpøst.

Forsikring har ikke betydning i forhold til spørgsmålet. Der kan du forestille dig, at der er et retsforhold imellem køberen og sælgeren og et andet retsforhold imellem sælgeren (forsikringstageren) og forsikringsselskabet (forsikringsgiveren). Det sammenblander man ikke. Forsikringen vil højst sandsynligt dække skaden, men det vil jo afhænge af, hvordan forsikringsaftalen er skrevet :) Som du selv skriver, så er det dog netop formålet med at tegne en forsikring, at man ønsker at forsikre sig mod en masse forskellige former for uheld - det har bare ikke betydning ifht. den aftaleretlige og køberetlige problemstilling mellem TT og UB.

Mvh.

Morten

Hej Morten,

Tak for svaret. Som du skriver er købe- og aftaleloven, samt obligationsretten lavet for at beskytte både køber og sælger. Desværre, må man jo så erkende, at de er skrevet på en sådan måde, at man skal have en doktorgrad i jura (eller i hvert tilfælde have studeret jura), for at kunne forstå dem.

Det er naturligvis op til en domstol at dømme ud fra domstolens opfattelse af sagen, hvis den skulle komme så langt, men må godt nok sige, at det overrasker mig, at en forbruger er stillet på den måde som du beskriver. Varerne er jo betalt, og derfor er hjemtagelsen af dem uden risiko for sælger - Han har jo fået sine penge.

Bilen er måske også et søgt eksempel (den er nok svær at vandskade fordi man slukker en brand i nabobygningen), men var egentlig også blot for at klarlægge om der gælder de samme vilkår for en (forudbetalt) vare der repræsenterer en betydelig højere værdi.

Nok godt jeg har holdt mig til de naturvidenskabelige fag så ;o)

/Angel