Matematik
Talteori find alle positive heltal
Hej SP. Jeg kunne godt tænke mig noget hjælp (enhver form for hjælp er fint) med følgende opgave: Find alle par af positive heltal (x,y) så at
Svar #2
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#1Tip: xn-1 kan divideres med x-1.
Ok, så fås:
Hvad skal jeg gøre herfra, og jeg er forresten lidt i tvivl om division er muligt når (x-1)=0?
Svar #4
28. august 2018 af StoreNord
For eksempel (10,81) eller (100,9801).
Men hvordan man udvælger man heltal.?
Svar #6
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#3y2 = (x5-1) : (x-1) = (x-1)4
y = (x-1)2
Så vidt jeg kan se, så er
Svar #7
28. august 2018 af Festino
Det er klart, at er en løsning for alle
, idet vi får nul på begge sider af lighedstegnet, hvis vi sætter
. For
kan vi dividere igennem med
, hvilket giver
.
Jeg ved ikke, hvordan man fortsætter herfra, men jeg kan se, at er en løsning.
Svar #8
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#7Det er klart, at
er en løsning for alle
, idet vi får nul på begge sider af lighedstegnet, hvis vi sætter
. For
kan vi dividere igennem med
, hvilket giver
.
Jeg ved ikke, hvordan man fortsætter herfra, men jeg kan se, at
er en løsning.
Jeg har også fået , men ligesom dig ved jeg ikke, hvordan man fortsætter. Kunne forestille mig, at man kunne gøre brug af modulo men ved ikke, hvordan dette kan gøres.
Svar #9
28. august 2018 af SuneChr
# 0
Læg mærke til, at # 1 lader antyde, y2 isoleres og er lig med summen i en kvotientrække.
Svar #10
28. august 2018 af Festino
#8 Man kunne sagtens forestille sig, at man skulle regne modulo et primtal, men jeg kan ikke lige se løsningen.
Svar #11
28. august 2018 af StoreNord
Tag kvadratroden på begge sider.
Kvadratroden af højresiden er (x-1)2
Svar #12
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#11
Tag kvadratroden på begge sider.
Kvadratroden af højresiden er (x-1)2
Så vidt jeg forstår, så hentyder du til at . Det kan jeg ikke få til at passe.
Svar #13
28. august 2018 af guuoo2 (Slettet)
For at se hvad der sker med når x bliver stor, så kan man transformere den, tage en taylor-udvikling, og anvende den omvendte transformation på taylor-udviklingen.
Transformationen herunder er at gange med og substituere
, dvs.
Taylorudviklingen af 2. grad for om
med Lagrange's restled er
Transformer u tilbage til x ved
Gang med x2
Dvs. kan beregnes som x2 (heltal) + x/2 (hel eller halv) + de røde led, som hverken er hel eller halv, når
, da den tredjeafledede er positiv med maximum 2.57 over [ 0 , 1/4 ].
Dvs. de røde led giver tilsammen noget i intervallet:
Svar #14
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#13For at se hvad der sker med
når x bliver stor, så kan man transformere den, tage en taylor-udvikling, og anvende den omvendte transformation på taylor-udviklingen.
Transformationen herunder er at gange med
og substituere
, dvs.
Taylorudviklingen af 2. grad for
om
med Lagrange's restled er
Transformer u tilbage til x ved
Gang med x2
Dvs.
kan beregnes som x2 (heltal) + x/2 (hel eller halv) + de røde led, som hverken er hel eller halv, når
, da den tredjeafledede er positiv med maximum 2.57 over [ 0 , 1/4 ].
Dvs. de røde led giver tilsammen noget i intervallet:
Må ærligt talt indrømme, at jeg ikke har lært om dette, og kan derfor ikke se, hvordan det kan anvendes.
Svar #16
28. august 2018 af Eksperimentalfysikeren
#13: Denne metode ser fornuftig ud. Det kan godt virke lidt indviklet, men det virker. Det er ikke altid enkelt at løse Diofantiske ligninger.
#9: Korrekt. Ligningen (xn-1)(x-1) = xn-1+xn-2+...+x+1 kender jeg fra polynomiers division. Jeg ved ikke, om der stadig undervises i det i gymnasiet, men det kan til tider være et nyttigt redskab.
Svar #18
28. august 2018 af Slashdash (Slettet)
#17(x , y) = (3 , 11) tilfredsstiller ligningen.
Yep. Dette pointerede #7 også. Har nu løst opgaven og samtidigt vist, at der ikke er flere løsninger end dem angivet i #7.
Svar #19
29. august 2018 af Festino
Det er muligt at give et elementært bevis for, at er den eneste ikke-trivielle løsning. Antag at
med
og
. Så kan vi skrive
på formen
med
. Der gælder så
.
Ved at betragte koefficienten til indser vi, at
, og der gælder derfor
.
På den anden side er , og der må derfor gælde
samt
(idet
). Heraf følger, at
, og dermed at
.
Svar #20
29. august 2018 af guuoo2 (Slettet)
#19 Hvorfor er og
nødvendig? Det er jo kun for et enkelt fastlagt
, at de to udtryk for
skal være det samme, hvilket de bliver med
, som opfylder
hvis bare
.
viser at
skal være heltallig, men hvordan ved du at det kun sker hvis
og
?

