Geografi

Jeg har VIRKELIG brug for jeres hjælp.

16. september 2018 af soof838 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Sommeren 2018 har været speciel... Men er det vejr eller klima?

Hvordan kan vejret ændre sig, uden at klimaet også ændrer sig?

- Jeg har virkelig brug for jeres hjælp til at svare super fint på disse enkle spøgrsmål. Det er enormt svært for mig at svarer på. Håber i kan hjælpe.


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. september 2018 af AngelOneOne

Hej,

Vejr og klima er ikke det samme. Vejret er en her-og-nu ting. Hvordan er vejret i dag, i morgen (og tildels i år) osv. Klimaet er gennemsnit af temperatur, nedbør, vind, solskinstimer, osv., over en 30 årig periode (ligenu er perioden 1961-1990). Det er altså et gennemsnit af hvordan vejret har været, henover en 30-årig periode (den 30-årige periode kaldes klimanormal).

Vejret kan dække over ekstremer, som for eksempel unormalt høje/lave temperaturer, unormalt meget/lidt reng/sne, unormalt kraftige storme, unormalt mange orkaner, osv. gennem et år Klimanormalen udligner disse ekstremer en del (den er jo et gennemsnit af 30 års vejr), og man får dermed et mere retvisende gennemsnit af, hvad der er normalt (eller rettere hvad der var normalt i den pågældende 30-årige periode).

Derfor kan vejr og klima godt være forskellige, og have enkelte udslag (i forhold til normalen) i vejret (som f.eks. dette års meget varme og solrige forår og sommer), uden disse udslag får nævneværdig betydning for næste klimanormalperiode (1991-2020).

Hvis vi derimod har mange på hinanden følgende "unormale" år, kan disse år påvirke gennemsnittet af den næste klimanormalperiode (1991-2020) - Men de vil ikke have indvirkning på den klimanormal som anvendes i dag (for den er jo et gennemsnit af vejret fra 1961 til 1990).

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Jeg har VIRKELIG brug for jeres hjælp.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.