Erhvervsret

Hvilken paragraf skal jeg bruge?

28. september 2018 af Gymsv - Niveau: C-niveau

Jeg har denne case:

En flyttemand aftaler med en kunde at denne kan købe 50 flyttekasser til 20kr. stk. Det er en del af aftalen af han leverer dem ud. Efterfølgende forlanger han 500kr. ekstra med de argumenter, at han givet flyttekasserne til en god pris og leveret dem gratis. Han har ikke oplyst om dette ekstra tillæg inden. Er dette juridisk lovligt?

En anden case hedder:

En flyttemand har mundtligt aftalt en flytning med en kunde. Han har informeret om prisen (850kr. i timen) men ikke om evt. ekstratilæg ved aflysning. Kunden har over 14 dage før aflyst flytningen. Nu opkræver flyttemanden 500kr ekstra i betaling for dette. Er dette juridisk lovligt?

PÅ forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. september 2018 af AngelOneOne

Hej,

Aftalelovens §1 siger, at tilbud og svar på tilbud er bindende. Det vil sige, at reklamerer en virksomhed med en vare til en bestemt pris i en annonce, så er tilbuddet bindende overfor forbrugeren. Virksomheden skal altså sælge til den pris, der er annonceret.

Et tilbud er bindende fra det øjeblik, det kommer til modtagerens kendskab.

En aftale er bindende hvad enten den afgives mundtligt eller skriftligt.

Et tilbud er bindende og kan som hovedregel ikke ændres. Man kan altså ikke senere kræve en højere betaling. Man bør derfor foretage en grundig undersøgelse, før man afgiver et tilbud.

Når en sælger afgiver et tilbud, kan der tages særlige forbehold. Nogle af disse er f.eks.:

• Der oplyses, at tilbuddet gælder "så længe lager haves"
• "Max. to stk. til én pris". resten til normalpris - prisbegrænsning.
• Forbehold for trykfejl og udsolgte varer
• Begrænset lager

Om gebyrer skriver Forbrugerombudsmanden:

Gebyrer skal være synlige og forudsigelige overfor kunden

At gebyrerne skal være synlige og forudsigelige for kunden betyder, at de omstændigheder, der kan føre til, at et gebyr stiger, eller der bliver indført et nyt gebyr, skal være klart beskrevet i aftalens generelle vilkår.

Det skal være forudsigeligt for kunden, hvad en aftale med virksomheden vil koste, og hvordan gebyrerne kan forventes at ændre sig, så også den fremtidige pris for aftalen kan forudsiges nogenlunde. Fx kan virksomheden skrive i aftalen, at priserne for at sende breve og varer til kunderne stiger med de generelle prisstigninger for omdeling af post.

Så med andre ord, en aftale, er en aftale, er en aftale. Har flyttemanden ikke sagt/skrevet at der er et gebyr ved køb af flyttekasserne, så kan han ikke pludselig komme og kræve et gebyr fordi han pludselig synes du har fået flyttekasserne for billigt. Flyttemanden kan heller ikke indføre et gebyr for aflysning af en aftale, med mindre det specifikt i aftalen er beskrevet/aftalt, at der er et gebyr ved aflysning, og hvad et sådan gebyr vil lyde på.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
28. september 2018 af Gymsv

TUSIND TAK- meget brugbart svar.


Skriv et svar til: Hvilken paragraf skal jeg bruge?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.