Fysik

Spec. varmekap.

01. oktober 2018 af Stevenfeldt - Niveau: B-niveau

Hvis man varmer to forskellige stoffer op til en bestemt temperatur, er det så ikke rigtigt, at det stof der har den højeste spec. varmekapacitet er mest ubehageligt at røre ved fordi den afgiver mest varme per grad at den afkøler? Så vand på 50 grader er mere ubehageligt at røre ved end jern fordi vandet afgiver mere varme ved afkølingen (når man rører ved det) fordi den også har absorberet mere varme ved opvarmningen? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. oktober 2018 af mathon

Jo det er rigtigt - bortset fra, at det altid er ubehageligt at berøre noget, hvis temperatur er væsentligt højere end hudens.


Brugbart svar (2)

Svar #2
01. oktober 2018 af Sveppalyf

Det har du vist ret i. Men materialets varmeledningsevne har også betydning for hvor ondt det gør at røre ved det.


Brugbart svar (2)

Svar #3
01. oktober 2018 af swpply (Slettet)

Ja, som Sveppalyf er inde på er det nok snarre varmeledningsevnen end den specifikke varmekapacitet der er på spil her.

Se evt. denne video (link)


Brugbart svar (2)

Svar #4
01. oktober 2018 af Eksperimentalfysikeren

To trappegelændere, det ene af stål og det andet af træ, er blevet varmet op af solen. De er lige varme (antager vi), men man brænder sig meget mere på det af stål en på det af træ. Hånden vil køle gelænderet af træ ned i et lille område, men gelænderet af stål vil lede varmen hen til det afkølede sted, så hånden får tilført meget mere varme.

Tilsvarende vil jeg stærkt fraråde at slikke på et metalrør i frostvejr. Tungen kan fryse fast. Det sker ikke med en træpæl.

Det er dog ikke hele sagen. Bliver hånden ramt af en stråle luft, der har passeret en kraftig varmekilde, vil den selvfølgelig kunne skades. Hvis det er varm damp fra den samme varmekilde, vil skaden ofte blive meget større, fordi dampen ikke bare skal køles ned, den skal også fortættes, så her kommer fortætningsvarmen ind oven i varmekapaciteten.


Skriv et svar til: Spec. varmekap.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.