Biologi

Reaktionstid – nervefysiologi

06. oktober 2018 af meitner - Niveau: B-niveau

Jeg er i gang med en opg., som omhandler reaktionstid – og her har vi lavet et forsøg hvor vi testede reaktionstiden ved hhv. høressansen og synssansen. Siden der ikke var en systematisk forskel mellem resultaterne fra hørelse og synet, tænkte jeg, om der overhovedet burde være en forskel på ens reaktionstid når man brugte synet og når man brugte hørelsen? Idet de begge er sanseorganer, burde der vel være samme output og dermed nogenlunde ens reaktionstid? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. oktober 2018 af guzbak

Det er jo forskellige ledningsbaner som går til hhv. synet og hørelsen, det kan måske have en effekt? 
Nu ved jeg ikke lige hvad dit pensum er og hvad fokusområdet for øvelsen har været.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #2
06. oktober 2018 af meitner

Det er jo forskellige ledningsbaner som går til hhv. synet og hørelsen, det kan måske have en effekt? 
Nu ved jeg ikke lige hvad dit pensum er og hvad fokusområdet for øvelsen har været.

Fokusområdet for testen, som i øvrigt var "grab the ruler", har været aktionspotentialet - og nerveledningshastighed.

Og ja, jeg læste godt at det med forskellige ledningsbaner, men de resultater jeg har fået, viser ikke noget entydigt synes jeg selv – for halvdelen af forsøgspersonerne gælder det, at de havde den hurtigste reaktionstid ved hørelse og den anden halvdel ved synet. Reaktionstiderne lå dog alle mellem 100-250 millisekunder.

Jeg har lidt svært ved at komme frem til en konklusion ud fra mine resultater, og jeg føler ikke jeg har fået nok teori om selve nervesystemet (og ledningsbanerne.)


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. oktober 2018 af guzbak

Måske kan dette billede i dokumentet hjælpe dig med forståelsen for hvilke signaler der sendes rundt:

Dokument

Jeg ved slet ikke om i skal kunne det så detaljeret, men du får lige høre- og synsbanen herunder:

For øret gælder det at der findes 4 neuroner:

Lyd kommer ind i øret
  -> indre hårceller omdanner energien til aktionspotentialer (transformation + transduktion) 
  -> ydre hårceller amplificerer og filtrerer lyden

1. neuron: ganglion spiralis (cochlearis)
2. neuron: nucleus cochlearis ventralis og nucleus cochlearis dorsalis
3. neuron: colliculus inferior
4. neuron: colliculus geniculatum mediale til hørecortex (i area 41+42)

Mellem 2. og 3. neuron hedder banen lemniscus lateralis
Mellem 3. og 4. neuron hedder banen brachium colliculi inferior
Mellem 4. neuron og hørecortex hedder banen radiatio acustica

For øret ved jeg at aktionspotentialet ledes hurtigere end man ville tro, fordi der i nucleus olivaris superior vil komme lydstimuli fra højre og venstre øre, hvor de to lyde så mødes et sted på midten. Mødes de mest mod højre side, kommer lyden fra højre side og omvendt hvis aktionspotentialet lander mod venstre side.

For synet gælder det ligeledes at der er 4 neuroner:

1. neuron: fotoreceptorer (stave og tappe)
2. neuron: bipolære neuroner
3. neuron: ganglieceller
4. neuron: corpus geniculatum laterale -> videre til synscortex (area 17)
-> videre til parietal cortex + temporal cortex

For øjet gælder det at man har et reflekscenter, som gør at øjnene hurtigt vil blive rettet mod en given lyd, for at se hvad der foregår.

Jeg tror ærligt talt ikke i skal kunne ovenstående i detaljer, men hvis du har fået de resultater som du har fået, må du jo konkludere at det er individuelt om synet eller ørerne havde hurtigste reaktionstid, men at de alle lå inden for ca. samme interval. Det er hvad du har set af resultater, så må det også være det som du konkluderer på.

Ellers må du lige skrive et par ord om hvad i har haft undervisning i ifb.m. sanseorganerne så kan det måske give et hint om hvad jeres undervisere har ville demonstrere for jer, for jeg kender ikke selv ruler testen erfaringsmæssigt.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #4
07. oktober 2018 af meitner

Tusind tak for hjælpen – nej, vi behøver nok ikke at kunne alt det med nervebanerne, men det afklarede da et par ting for mig, så tak igen :)


Skriv et svar til: Reaktionstid – nervefysiologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.