Biologi

SRP hjælp

30. november 2018 af Sofiadahl - Niveau: A-niveau

Hej alle
Jeg er igang med min SRP om ADHD, hvor jeg i min redegørelse skal forklare de biologiske forklaringer på ADHD. 
Jeg har bl.a. kigget på hvilke dele af hjernen som har betydning for symptomerne for ADHD (frontallapperne, hjernestammen, lillehjernen og nucleus attempus osv.) Derudover har jeg kigget på at hjernen hos børn med ADHD er mindre end den 'normale' hjerne. Og så har jeg kigget på at dopamin og noradrenalin hos folk med ADHD ikke bliver reguleret korekt når det skal viderføres ved synapserne, hvilket resulterer i at neuronerne i hjerneområderne, som frontallapperne ikke kan kommunikere godt nok og det gør så at man ikke kan styre sin opmærksomhed. Har læst mig frem til at der findes et dopaminsystem, som strækker sig til bestemte dele af hjernen. Forstår dog ikke helt om det er i denne 'bane' at det findes receptorer for dopamin og det derfor kun er her stoffet befinder sig? Og om dopaminen produceres i VTA, for har også læst mig til at der i synapsen sker en syntese, hvor tyrosin omdannes til L-Dopa og derefter dopamin? Så dopaminens 'bane' er vel der hvor de specifikke receptorer for dopamin findes og lige inden nerveimpuls sker syntesen. Er dopaminen til stede, så der kan ske et aktionspotentiel eller er det dopaminen der bliver ført videre mellem nervecellerne? Og hvad er det så der sker hos folk med ADHD, hvor synpasen ikke kan regulere mængden af dopamin? 

Jeg synes det er rigtig svært at finde ud af noget om helt præcist hvad der sker i hjernen hos folk med ADHD. 
Jeg vil derfor høre om det ovenover lyder korrekt og der er nogle der kan besvare mine spørgsmål og måske uddybe, så jeg er sikker på jeg forstår det rigtigt?  :)) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. november 2018 af EnStuderende

Det er lidt omfattende, det du spørger til, og jeg ved ikke lige, hvor meget i dybden du regner med at gå i det i din SRP, men det er et spændende emne. Det er vigtigt at understrege, at ingen på nuværende tidspunkt ved præcist, hvad der sker i hjernen på folk med ADHD - faktisk er hjernen det organ, vi ved mindst om, netop fordi det er så komplekst. Det er dog rigtigt, at nogle af de nuværende modeller, der forsøger at give en forklaring på opståelsen af ADHD, centrerer sig omkring nedsatte funktioner i de dopaminerge og noradrenerge neurotransmitter-systemer. 

Dopamin syntesiteres flere steder, bl.a. af dopaminerge neuroner i VTA i substantia nigra (midthjernen/mesencephalon) og i hypothalamus. I det perifere nervesystem syntesiteres det også i nyrerne/binyrerne, det er dog nok førstnænvte der er mest relevant for dig. Det syntesiteres i nerveterminalen af førnævnte neuroner ud fra L-tyrosin, som omdannes til L-DOPA, som omdannes til dopamin. Se eventuelt dette link: https://en.wikipedia.org/wiki/Dopamine#Synthesis

Dopamin er en neurotransmitter - dopaminen udløses fra den præseynaptiske terminal (såfremt et stimuli forårsager dette) via endocytose og binder så til receptorer på den postsynaptiske side. Bindingen af dopamin til receptoren kan (hvis stimuliet er stort nok) medføre en lang kaskade i det intracellulære rum, der til sidst medfører et aktionspotentiale. Så ja, dopaminen overføres mellem cellerne via den synaptiske kløft.

Uden lige at have læst op på det vil jeg lave et kvalificeret gæt på, at der syntesiteres dopamin før et aktionspotentiale, og at det gemmes i synaptiske vesikler, som med det samme kan fusionere med cellemembranen og frigive dopaminen. Tingene skal gå hurtigt, når det er nerveceller ;)

Der er flere forskellige dopaminerge systemer, du kan bl.a. læse om nogle her: https://en.wikipedia.org/wiki/Dopaminergic_pathways#Pathways

Hvad der sker i hjernen på folk hos ADHD er stadig et forskningsemne og lidt for omfattende til, at jeg vil give mig i kast med det her - desuden er det vel det, resten af din SRP skal handle om. Men start med at kigge på, hvilke funktioner i hjernen, der er afhængige af det dopaminerge system, og prøv så at koble disse funktioner sammen med symptomerne på ADHD, så er du godt på vej :)


Svar #2
02. december 2018 af Sofiadahl

Tusind tak for svar - det hjalp meget!! :)


Svar #3
10. december 2018 af Sofiadahl

Har lige endnu et spørgsmål, så jeg forstår det bedre. 

De dopaminerge veje spreder sig bl.a. til pandelappen og det limbiske system. Når man har ADHD vil receptorerne i synapsespalten ikke fungere optimalt og det medfører en dysregulering af dopamin og at mængden af dopamin der frigives til de forskelle hjernedele er lille. 

Men jeg lidt svært ved at forstå hvordan det kan give symptomerne man kender ved ADHD? 
- Hat læst mig til, at det påvirker adfærden, men synes det er svært at finde ud af præcist hvordan de dopaminerge veje med midsket indhold af dopamin, kan resultere i symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet.

Håber der er nogle der kan jeg mig lidt på vej, så jeg kan komme videre med min srp :) 


Skriv et svar til: SRP hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.