Matematik
Sandsynlighedsregning hjælp
Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe den her opgave an med at opstille udfald for eksperimentet. Er der en der vil hjælpe mig på vej med det?
En ærlig (symmetrisk) mønt kastes 3 gange, og for hvert kast aflæses, om det bliver plat eller krone.
Et af de mulige udfald er PPK svarende til, at mønten viser henholdsvis plat, plat og krone i de 3 kast)
Opstil alle de mulige udfald for eksperimentet.
Bestem sandsynligheden for følgende hændelser:
A: Man får ingen plat.
B: Man får mindst én plat.
C: Man får mindst to plat.
D: Man får flere krone end plat.
E: Man får skiftevis plat og krone.
Svar #1
08. januar 2019 af peter lind
Du går samtlige muligheder igennem der er 8 muligheder
De følgende: Der er sandsynligheden 1/8 for hvert af de fundne udfald. Gå samtlige muligheder igennem og se hvor mange måder du kan få ingen plat mindst 2 plat o.s.v.
Svar #2
08. januar 2019 af Sveppalyf (Slettet)
De mulige udfald:
PPP
PPK
PKP
PKK
KPP
KPK
KKP
KKK
Der er 8 mulige udfald.
A: Der er kun ét udfald der opfylder kravet, nemlig udfaldet KKK. Så sandsynlighedern er 1/8.
B: Alle udfald undtagen KKK opfylder kravet. Så sandsynligheden er 7/8.
C: Vi ser at følgende udfald opfylder kravet: PPP, PPK, PKP, KPP. Der er fire, så sandsynlighedern er 4/8 = ½.
D: Følgende udfald opfylder kravet: PKK, KPK, KKP, KKK. Sandsynligheden er 4/8 = ½.
E: Følgende udfald opfylder kravet: PKP, KPK. Sandsynligheden er altså 2/8 = 1/4.
Svar #3
08. januar 2019 af AMelev
Hvis du har binomialfordelingen at gøre godt med kan du bruge den:
Basiseksperiment: Kast med mønt
Basishændelse (Succes): Plat (du kunne også have valgt Krone)
Basissandsynlighed (sandsynlighedsparameter): p = P(Plat) = ½
Antal gentagelser (antalsparameter): n = 3
X = antal Plat X ~ b(n,p) = b(3,½)
A: Man får ingen plat, dvs. X = 0, så P(A) = P(X = 0)
B: Man får mindst én plat, dvs. X > 0 Alternativ X = 0, så P(B) = 1 - P(X = 0)
C: Man får mindst to plat, dvs. X = 3 eller X = 4, så P(C) = P(X = 3) + P(X = 4)
D: Man får flere krone end plat, dvs. 0 Plat (& 3 Krone) eller 1 Plat (& 3 Krone),
så P(D) = P(X = 0) + P(X = 1)
E: Man får skiftevis plat og krone - den kan ikke klares med binomialfordelingen, men skal bestemmes som angivet i #2.
Svar #4
08. januar 2019 af jlj95
AMelev kan det ikke passe det er på B niveau så? Jeg har ikke haft det endnu ihvertfald. Men fandt ud af det nu, tak :)
Svar #5
08. januar 2019 af OliverHviid
Binomialfordelingen lærer man normalt først om på B-niveau, jo. Derfor kan du bare anvende metoden, sveppalyf forklarer i #2, hvis du støder på sådan en opgave igen - altså opskrive alle udfaldene og så aflæse sandsynlighederne.
Skriv et svar til: Sandsynlighedsregning hjælp
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
