Nedarvning - AKUT HJÆLP

Autosomal dominant. Dominant da én syg(afficeret) forælder er nok til at barnet bliver sygt. Havde den været recessiv havde du set to halvfarvede bokse ved begge forældre for et sygt barn. Autosmal da den rammer både kvinder og mænd.

De hvide er helt raske, dvs. ingen syg allel. De blå er syge, dvs. både en syg og rask allel, eftersom sygdommen er dominant. Med den viden kan du nok selv opskrive genotypen. Kald den syge allel for S, og den raske for r.

Vedkommende der er syg, har én syg allel der kan videregives, og én rask allel der kan videregives. Hver gang vedkommende får børn, er det tilfældigt hvilken en der gives videre.

1)

Vi kan af stamtræet gøre følgende observationer: 

- Der er afficerede (sygdomsramte) individer i samtlige generationer

- Fra første generation får faderen en rask datter (udelukker X-bunden dominant arvegang)

Teoretisk kunne sygdommen være autosomalt recessiv, men dette ville kræve, at personer som oprindeligt ikke hører til familien (moderen i første generation og individ 4 & 8 ) bærer sygdomsallelen. Sandsynligheden for dette udfald er uendeligt lille. 

Sygdommen følger et typisk mønster for en autosomalt dominant arvet sygdom. Vi kan kalde sygdomsallelen A. 

2) 

Genotypen for de ramte individer er derfor; 

Aa

Lille "a" er den raske allel.

#0. Dominant udelukker raske bærere. De hvide figurer til venstre synes at antyde, at der ikke er raske bærere.

#1

Autosomal dominant. Dominant da én syg(afficeret) forælder er nok til at barnet bliver sygt. Havde den været recessiv havde du set to halvfarvede bokse ved begge forældre for et sygt barn. Autosmal da den rammer både kvinder og mænd.

De hvide er helt raske, dvs. ingen syg allel. De blå er syge, dvs. både en syg og rask allel, eftersom sygdommen er dominant. Med den viden kan du nok selv opskrive genotypen. Kald den syge allel for S, og den raske for r.

Vedkommende der er syg, har én syg allel der kan videregives, og én rask allel der kan videregives. Hver gang vedkommende får børn, er det tilfældigt hvilken en der gives videre.

Tusind tak for svar :)

#2

1)

Vi kan af stamtræet gøre følgende observationer: 

- Der er afficerede (sygdomsramte) individer i samtlige generationer

- Fra første generation får faderen en rask datter (udelukker X-bunden dominant arvegang)

Teoretisk kunne sygdommen være autosomalt recessiv, men dette ville kræve, at personer som oprindeligt ikke hører til familien (moderen i første generation og individ 4 & 8 ) bærer sygdomsallelen. Sandsynligheden for dette udfald er uendeligt lille. 

Sygdommen følger et typisk mønster for en autosomalt dominant arvet sygdom. Vi kan kalde sygdomsallelen A. 

2) 

Genotypen for de ramte individer er derfor; 

Aa

Lille "a" er den raske allel.

Mange tak!

#3

#0. Dominant udelukker raske bærere. De hvide figurer til venstre synes at antyde, at der ikke er raske bærere.

Tak for hjælpen :)