Studievalg og videregående studie

Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge indenfor HF

31. januar 2019 af Mulleeeeeee
Hej alle.
Jeg er en pige som er meget i Tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg går lige nu på stx men vil gerne tage en HF efter sommerferien, da jeg bliver demotiveret i min klasse, og fordi jeg ikke kan lide at vi bliver bombarderet med karakterer, altså både for standpunkt og afleveringerne.

Jeg fylder 17 år når jeg skal starte på HF, men jeg vil gerne have en hf enkeltfag. Jeg vil gerne læse medicin, og som adgangskravene skal jeg have Dansk A, Biologi A, engelsk B, kemi B, fysik C og matematik A. Kan jeg så egentlig godt bare vælge de her 6 fag? Eller skal jeg fx også have samfundsfag og religion for at få en fuld HF?

For at kunne vælge HF enkeltfag bliver jeg nød til at gå på VUC, så mit andet problem er aldersforskellen. VUC er jo en voksenuddannelse, så gennemsnitsalderen er omkring 22 år ca.
Jeg er ret nervøs for det, da jeg ikke er omgivet af folk på min alder..

Derfor tænkte jeg på om jeg måske kunne tage en HF online? Er der nogle af jer som har prøvet det, og evt. kan anbefale det?
Og kan man tage en fuld HF online med enkeltfag? Og giver HF online de samme adgangskrav som en normal HF?

Grunden til at jeg overhovedet vil have en HF er fordi jeg er ret sikker på at jeg kan skaffe bedre karakter, da jeg er bedst til at præstere til eksamenerne end i selve undervisningen. Så jeg tror HF er bedst for mig karaktermæssigt, hvilket i sidste ende jo er det vigtigste.

Jeg håber virkelig at i vil hjælpe, selvom jeg har spurgt om mange spørgsmål hahah.

Brugbart svar (1)

Svar #1
31. januar 2019 af Tqooa

Jeg kan kun svare på en lille del af spørgsmålet. Jeg er nemlig i gang med at tage Spansk A online som HF enkeltfag. Jeg tror, at oplevelsen hænger meget sammen med, hvor godt det passer til den måde, man kan lide at lære på. For mig har det altdig været meget vigtigt, at jeg har kunne diskutere med klassekammerater og særligt med lærere om stoffet, da det på den måde både føles mere relevant, og man har en chance for at bredde det lærte ud og sikre sig, at man har fårstået det rigtigt. Alt det synes jeg mangler lidt, når det er online. Selvfølgeligt kan man altid skrive en mail, men det virker bare som "for meget", hvis det kun lige er en lille ting, man er i tvivl om. Samtidigt kan det også være lidt svært at motivere sig selv til rent faktisk at lave noget, da man ikke rigtigt bliver holdt op på det. (selvfølgeligt noget andet, når man skal aflevere afleveringer til tiden osv., som man også skal online, hvis man vil have SU. Jeg får dog ikke SU, da jeg har en fuld STX haha)
Men hvis du ikke har problemer med at motivere dig selv og desuden godt kan lide at arbejde alene, så kan det sagtens være, at det er en god idé for dig!
Held og lykke med det!


Svar #2
31. januar 2019 af Mulleeeeeee

Hej, og tak for svaret.

ved du så om jeg kan tage en fuld hf online, sammensat af enkeltfag?


Brugbart svar (1)

Svar #3
31. januar 2019 af guzbak

Det er helt sikkert en snak du skal tage med en studievejleder.
De er opdaterede på reglerne og på den måde sikrer du dig selv, at du ikke kommer i klemme pga. en overset regel.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge indenfor HF

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.