Biologi

Bodtryk

03. februar 2019 af HFNU (Slettet) - Niveau: B-niveau

hvad sker der med ens puls og blodtryk, når en person rejser sig fra liggende til stående stilling.

Liggende må være det samme som en person som er i hvile og der har vi læst at følgende:

For unge mennesker i hvile bør det systoliske blodtryk ligge på omkring 100-120 mm Hg og det diastoliske blodtryk på omkring 60-80 mm Hg.

Men er ikke helt sikker på hvad der vil ske hvis personen bare rejser sig op...det er svært at komme med et præcist bud. 

Tænker at det blodtryk og puls vil stige en smule, men er ikke sikker på at det er svar nok.

Er der nogle der kan hjælpe mig frem til et mere præcist svar


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. februar 2019 af DrNielsen

Dette er en ret kompleks fysiologisk problemstilling som kræver ingående kendskab til kredsløbsfysiologi. Du kan få et par stikord, og så kan du læse dig til detaljerne og vælge hvilke du vil have med - for der er mange. Rigtig mange!

Når du rejser dig op vil tyngdekraften bevirke at blodet staser op i benene. Det kræver et større arbejde fra hjertet at pumpe blodet rundt i stående stilling end i liggende. Det giver god mening. Blodtrykket er bestemt af to ting.

1: Cardiac output - eller den mængde blod hjertet kan pumpe ud i minuttet.

2: TPR - eller den totale perifære modstand. Modstanden består i modstandskarrene i kroppen. Hvis de trækker sig sammen stiger modstanden, hvis de afslappes og tværsnitsarealet stiger falder modstanden. Hvis du forestiller dig to rør hvor det ene har en dobbelt så stor diameter som det andet, kan du godt tænke dig at røret med størst diameter har mindst modstand.

Det er altså disse to variable der kommer i spil når du rejser dig op. Det er et kort delay før hjerte og kar kan nå at komme med at respons, derfor falder blodtrykket initielt. Måske kender du det selv. Du rejser dig hurtigt fra sofaen og du bliver svimmel og alt omkring dig bliver helt hvidt eller sort. Det er et udtryk for den nær-besvimelse man oplever når man ikke får ilt nok til hjernen. Og hvorfor får man ikke ilt nok til hjernen? Det gør man ikke fordi trykket er for lavt :-)

Noter til højere detaljegrad:

Baroreceptor

Adrenerge receptorere

Strækreceptorere

ANP + BNP


Skriv et svar til: Bodtryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.