Fysik

Lydenergi?

12. marts 2019 af Riehm4 - Niveau: 8. klasse

Hej, jeg har undersøgt lidt om energi, i forbindelse med arbejde i skolen, men også bare ren og skær af interesse, og jeg er stødt på begrebet "lydenergi". Som jeg forstår det, kan det ikke beskrives som en "rigtig" energiform (ligesom f.eks. kinetisk, potentiel, termisk, eller elektrisk), men det virker alligevel forholdsvis "selvstændigt" som en energiform.

Problematikken er vel i forhold til loven om bevarelse af energi (og masse), men siden at lydbølger på en måde vel kan beskrives som kinetisk energi der udbreder sig via. vibrationer i materie, hænger denne "form" for kinetisk energi så ikke så meget sammen med lyd/lydbølger, at man ville kunne bruge det ellers ikke godkendte begreb "lydenergi". 

Og er der nogen generel formel/ligning til at udregne lydenergi i visse tilfælde, eller må man bare bruge "Ekin = ½ * m * v2", på en lidt "anderledes" måde?


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Ser du på et meget lille rumfang af luften, vil det skifte mellem kinetisk energi og trykenergi.

Lyden kan være en stående bølge eller en vandrende bølge. Den sidstnævnte transporterer lydenergien.

Lydintensiteten er et mål for den energi, der pr arealenhed og pr tidsenhed passerer en flade. Den svageste lyd, man kan høre er omkring 10-12W/m2.


Skriv et svar til: Lydenergi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.