Apikale specialiseringer i epitheler? Haster

Mikrovili, cilia, stereocilia etc.

#1 Tak. Jeg har en opgave, hvor der står: Beskriv apikale specialiseringer. Er nedenstående så rigtigt? Det markeret med fed skrift er de apikale specialiseringer

Urothel: Har paraplyceller, der ligger yderst

Cilia (9´2 mikrotubuli): Består af longitunelle mikrotubuli, betegnet axonema, som består af 9 perifere dobbelttubuli, der omgiver 2 centrale enkelttubuli. Ses i ægeleder, luftvejsepithel og enlaget og  Pseudolagdelt cylinderepithel. Hår der kan flytte slim mekanisk op fra luftvejene via motorproteinet dynein.

Mikrovilli (aktin) der øger absorberende areal af tyndtarmen. Mikrovilli har et centralt longitunelt bundt af 20-30 aktinfilameter omringet af plasmalemmer. Børstesøm = lysmikroskopisk betegnelse for mikrovilli. Ses på enlaget cylinder/kubiske epithel

Stereocilier: Opbygget af aktinfilamenter, og kan beskrives som meget lange mikrovilli i små duske. Findes i bitestiklens gang, sædleder, indre øre. De forøger overfladn, hvilket øger væskeabsorptionen. Er bøgelig, men ikke bevægelig som cilier.

Flageller: Lidt ligesom cilia, bare kun en og lang. Har lidt anderledses bevægelsesmåde og består af mikrovilli.

PÅ forhånd tak

Ja, det er det. Flageller benyttes desuden af sædceller, hvis du skal bruge et eksempel til den også. Hvis du er rigtig interesseret vil jeg anbefale at skaffe en pdf af Histology - A Text and Atlas af Michael H. Ross et al. og se på side 119, der er der en god oversigt, og siderne før det.

#3 Mange tak 

Måske kan du hjælpe mig med at forstå nedenstående?

Redegøre for cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktion

Jeg forstår ikke hvad man skal redegøre for. 

På forhånd tak

Cellens opbygning kommer jo an på, hvilken slags det er. Hvis det er epithelceller er der jo både den basale og apikale del, de apikale specialiseringer har vi været inde på, og så kan du jo nævne de forskellige junctions, der er mellem cellerne indbyrdes (f.eks. tight junctions/zonula occludens, zonula adhærens, desmosomer, ionkanaler) og så basalmembranen, f.eks. fokale adhæsioner og hemidesmosomer. Derudover er fælles for alle jo typisk akinfilamenter, intermediære filamenter og mikrotubuli. 

Intercellulærsubstansen går jeg ud fra refererer til den ekstracellulære rum/matrix? Den ekstracellulære matrix består af fibre (kollagene, elastiske og retikulære) og grundsubstans (vand, glykosaminoglykaner, proteoglykaner og adhæsive glykoproteiner).

#5 Tusind tak. Jeg forstår ikke hvordan man kan besvare nedenstående. 

Beskriv hvordan proteiner bliver transporteret ind i hhv. kernen og mitokondrier samt angiv to vigtigste forskelle på disse transporttyper.

Har du mulighed forklare mig det på en pædagogisk/kort forståelig måde? Det ville virkelig blive værdsat

Nedenstående er noter jeg har skrevet, men jeg forstår det slet ikke.

Krav

NLS  (nuclea lokalisation signal)

skal genkendes af ->

Nuclear import receptor

Ran-GTP

Ran-GDP

Mitokondrie-signal sekvens

Importreceptor:

TOM (ydre), TIM (indre),

signalpeptiase

Forskelle

Transporteres færdig-foldet

Brug af energi

Foldes ud under transport

Ingen brug af energi

PÅ forhånd tak