Studievalg og videregående studie

Skift fra medicin til odontologi?

27. november 2019 af Studietvivleren

Hej allesammen

Jeg har næsten afsluttet 3. semester på medicin (AU), men overvejer stærkt at skifte til odontologi - bl.a. fordi jeg mangler noget praktisk arbejde, fordi jeg tror jeg ville finde de praktiske indgreb som tandlæge mindre ulækre/grænseoverskridende og fordi jeg synes, at jeg oplever fagsnobberi på medicin, hvor det virker som om, at professorerne holder fast i, at man skal vide en masse unødvendige ting, fordi medicin bare SKAL være et hårdt studie.

Er der nogen, der har erfaring med et sådant skift eller læser odontologi og vil fortælle lidt om studiet. Altså ift. pensummængde på medicin versus odontologi, og hvor svært det praktiske element i uddannelsen er osv.?

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. december 2019 af DrNielsen

Jeg har ingen erfaring med odontologi, men jeg har jeg erfaring med livet som AU-mediciner og livet som læge. Ja - man lærer for meget. Og ja, det kan virke unødvendigt. Men når man pludselig står på den anden side med et autorisationsnummer er man altså ansvarlig for andre menneskers liv. Det kan godt være at man på 3. semester synes det er vanvittigt at skulle kunne metabolismen af fedt. Men når man står med en diabetiker i ketoacidose der er lige ved at stå af, er man ret lykkelig for at man lærte så tilpas meget biokemi og fysiologi at man ved hvordan man behandler det. Og at man samtidig har haft så meget fysiologi at man forstår at tolke en a-gas. 

Jeg tror man skal indse, at den enorme overlæring er nødvendig for at kunne det basale og livreddende inden for alle fag. For man kommer til at glemme meget af det igen. Men det glemte kommer hurtigt tilbage, og det meste af det essentielle hænger fast.

I forhold til at du mangler praktisk arbejde, så forstår jeg ikke helt hvorfor odontologi er bedre. Hvis du brænder for at reparere tænder skal du da bare gøre det, men medicinere har trods alt 39 specialer hvoraf mange er helt eller delvist kirurgiske.

Det belyste nok ikke så meget dit reelle spørgsmål. Men såfremt du fortsætter hvor du er nu, så bliver du hamrende glad for at du lærte (for) meget den dag du står med en dårlig patient klokken røv om natten :-)
/J


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. december 2019 af 123434

Hej med dig. Jeg er ikke inde i hverken medicin eller odontologi, har læst noget helt andet. Men bare tænk på dig selv og hvad du gerne vil lave i din karriere. Det er jo trods alt dig som ved bedst, kender dig selv bedst. Så lad være med at tænke på hvad andre nødvendigvis vil tænke fordi det gør dig ikke glad af at leve dit liv på andres ambitioner.
Du har ret til at være egoistisk når det kommer til studievalg

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. december 2019 af guzbak

Du kan aldrig skifte mellem studier. Det du kan gøre er at du søger ind på et andet studie, på lige fod med alle andre ansøgere, og derefter søger merit for eventuelle tilsvarende fag, således at du ikke behøver at tage dem igen.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. februar kl. 14:16 af ChrilleBanden

Kan man godt nøjes med at søge ind med kvote 1, når man skifter fra medicin til odontologi? Eller skal man søge ind som genoptagelse, eftersom 1. år på odontologi er det samme som på medicin?


Skriv et svar til: Skift fra medicin til odontologi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.