Andre fag

Hej derude (-: Vi går i 7 klasse på skovvejensskole og har i denne uge projektopgave med overmnet \\\'mad\\\'. Vores projekt skal også have en naturvidenskabelig og gerne samfundsvidenskabelig

11. december 2019 af jami0604 - Niveau: 7. klasse

Vi har valgt at skrive om vegetarisme, så vi kunne rigtig godt bruge noget viden om, hvordan det er at leve som vegetar/veganer.

Vores problemformulering lyder:
Hvilke problemer kan der opstå omkring det at være vegetar?
- både socialt og sundhedsmæssigt.

- Hvor gammel er du?
- Hvor lang tid har du været vegetar?
- Hvordan er det at være vegetar i det offentlige rum i Danmark?
- Hvordan påvirker det folk omkring dig, at du spiser anderledes end dem?
- Hvorfor er du blevet vegetar?
- Tror/ved du, om der er nogen lande, det er lettere at være vegetar i end andre?
- Hvad gør du for at få de stoffer, ikkevegetarer får i kød? (hvad spiser du i stedet for?)
- Hvis man ikke spiser kød og ikke tænker over, at man skal have de proteiner fra noget andet, ved du så, hvad der sker?
- Har du nogensinde overvejet at droppe vegetarismen igen?
- Har du spist kød efter, at du ellers havde besluttet at blive vegetar?

Vi håber, I vil bruge fem minutter på at besvare (-:

Vh Jamilla, Rikke, Aya og Filuca

 

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. december 2019 af StupidBird

- Hvor gammel er du?

Jeg er 21 år - sådan, indtil om to uger.

- Hvor lang tid har du været vegetar?

Jeg var vegetar i godt 3 år, men begyndte at spise kød igen for ca. 2 år siden. I et par måneder levede jeg endda helt vegansk.


- Hvordan er det at være vegetar i det offentlige rum i Danmark?

Ikke meget anderledes end at være kødspiser, udover færre muligheder på restauranter og en hel masse fordomme

- Hvordan påvirker det folk omkring dig, at du spiser anderledes end dem?

Nogle typer kunne godt blive helt forarget over det. Jeg har før oplevet, at folk ville begynde at diskutere, bare fordi min mad var vegetarisk. De fleste er dog forstående og gode til at vise hensyn.


- Hvorfor er du blevet vegetar?

Fordi kødproduktion er enormt miljøbelastende og dyrevelfærden er simpelthen ikke i orden i landbruget.


- Tror/ved du, om der er nogen lande, det er lettere at være vegetar i end andre?

Jeg vil umiddelbart tro, at det er noget nemmere at være vegetar i et land, hvor kød ikke er en så stor del af madkulturen som i Danmark. F.eks. kunne jeg forestille mig, at det er ret lige til at være vegetar i Indien.


- Hvad gør du for at få de stoffer, ikkevegetarer får i kød? (hvad spiser du i stedet for?)

Jeg spiste rigtig mange bønner pga. proteinindholdet, og så tog jeg vitaminpiller for at få de vitaminer (f.eks. B12), som normalt fåes i kød.


- Hvis man ikke spiser kød og ikke tænker over, at man skal have de proteiner fra noget andet, ved du så, hvad der sker?

Ja - men man har slet ikke brug for så meget protein, som de fleste danskere spiser. Selvfølgelig kan man ikke leve af pasta og salat, men at få protein nok er den bedste bekymring ved at leve vegetarisk.


- Har du nogensinde overvejet at droppe vegetarismen igen?

Det siger vist sig selv ;)

Jeg har ærlig talt ikke nogen god, forsvarlig grund til at jeg er begyndt at spise kød igen, andet end at individet ikke kan gøre meget for hverken miljøbelasting eller dyrevelfærd - det kræver globale aftaler. Og så smager kød også bare godt ;)


- Har du spist kød efter, at du ellers havde besluttet at blive vegetar?

Igen, siger sig selv. Men det skete gradvist oftere og oftere, indtil jeg helt droppede det. Det startede blot med en enkelt cheeseburger på mcdonalds.


Skriv et svar til: Hej derude (-: Vi går i 7 klasse på skovvejensskole og har i denne uge projektopgave med overmnet \\\'mad\\\'. Vores projekt skal også have en naturvidenskabelig og gerne samfundsvidenskabelig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.