Fysik

Ellære HPFI-relæ testknap

04. januar 2020 af SF2020 - Niveau: B-niveau

HPFI relæer har jo en testknap. Hvordan fungerer den? Hvorfor får den HPFI relæet til at slukke for strømmen? Hvordan er den tilsluttet og hvad gør den? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. januar 2020 af ringstedLC

HPFI-relæet består af et målekredsløb og et relæ. Det er koblet på efter elmåleren og før sikringerne. Det måler om den strøm, der løber ind i installationen, er den samme som den strøm, der returneres. Hvis der er en nærmere defineret forskel afbryder relæet. En forskel kan skyldes, at noget af strømmen afkobles til jord.

Testknappen introducerer en sådan (lille) fejlstrøm, hvorved relæet skal slå fra. I princippet kan det laves med en modstand til jord. Strømmen gennem modstanden "mangler" så i relæets måling og det slår fra.

NB: En sikring er koblet i serie med strømmen og tillader en fejlstrøm mindre end dens mærkeværdi, mens HPFI relæet måler parallelt og uafhængigt af strømmen i relæets kontakter.


Svar #2
04. januar 2020 af SF2020

Hvad hvis testkredsløbet er tilsluttet mellem to af de tre faser, i stedet for fra fase til jord? Samme princip? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. januar 2020 af ringstedLC

Nej. Det ville så bare være koblet parallelt med andre flerfasede forbrugere, hvis strøm returneres til forsyningen og derfor ikke er en fejlstrøm. Teststrømmen er en meget lille strøm for netop at simulere en fejlstrøm gennem en menneskekrop og til jord..


Svar #4
04. januar 2020 af SF2020

 Se vedhæftet billede. Hvordan forklares det så? 

Vedhæftet fil:hpfi_t.png

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. januar 2020 af ringstedLC

Det fremgår af http://cubus-adsl.dk/elteknik/komponenter/hpfi.php#hvordan_virker, at teststrømmen skaber et ekstra magnetfelt i primæren på sumstrømstransformatoren fordi koblingen sker i trafoens målefelt. Det gør, at den vektorielle sum af strømmene ikke bliver nul og relæet aktiveres.


Brugbart svar (0)

Svar #6
04. januar 2020 af Eksperimentalfysikeren

Tegningen viser meget symbolsk, hvordan relæet er forsynet med forbindeler udadtil. Symbolikken viser ikke så meget om, hvordan det virker, men hvilke dele, der er forbundet til skruerne, der er markeret med tallene 1 - 6 og de to gange N.

Relæet forsynes oppefra, så hvis det slår fra, vil det ikke bare afbryde forbindelsen til forbrugeren, men også til sig selv, så det kobler også sig elv fra, hvis fejle sker i relæet. Det er skruerne 1,3,5 og N.

Lige under dem er vist 5 relækontakter. De er vist slukkede og den stiplede linie repræsenterer en mekanisk trækforbindels til knappen længst til højre. Trykker man på den, tændes alle kontakterne og trækmekanismen fastlåses i det lille kvadrat.

Nedenunder er vist et synbol for en transformator, der har 4 primærviklinger, nemlig de tre faser og nulledningen. Hvis alt er i orden, vil der løbe lige meget strøm i begge retninger igennem den samlede primær, så transformatorens jernkerne bliver ikke magnetiseret. Hvis der sker en afledning fra en af de fire ledninger, f.eks. ved at der er overgang i vaskemaskinen, vil der være en forskel i udadgående og indadgående strømme, så jernet magnetiseres. Det inducerer en spænding i sekundærviklingen. Den er angivet som en forbindelse til højre til et rektangel, der symboliserer en trækspole. Den låser trækmekanismen op, så en fjeder kan få den til at slukke alle kontakter.

Yderst til venstre er makrkeret en krykontakt og en modstand. Det er testknappen. Den er i dette tilfælde forbundet mellem én fase på den ene side og en anden fase på den anden side af relæet. Den kunne også være forbundet mellem en fase og nul. Når man trykker på knappen, vil der møbe en svag strøm udenom transformatoren, så den giver spønding til trækspolen.


Skriv et svar til: Ellære HPFI-relæ testknap

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.