Matematik

Sandsynlighed over reaktionstid

14. februar 2020 af 4mitStudie2300 - Niveau: A-niveau

I en opgave bliver jeg bedt om at lave forsøg med min reaktionstid. Det er et computerprogram, som går ud på, at når en rød lampe lyser skal jeg så hurtig som muligt klikke med musen.
Efter 50 forsøg har jeg opnået et middelværdi (gns.) på 311 millisekunder, en standardafvigelse på 65,27.
Min konkurrent har lavet et forsøg (en observation) og med en reaktionstid på 350 millisek. og hun hævder at hun er ligeså hurtig som mig.

-Hvordan udregner jeg hendes probabilitet udfra en observation?

-I efterfølgende 2 forsøg opnår hun hhv. 200 ms. og 320 ms.

-Hvordan udregner (sammenligner) jeg nu vores probabilitet?

- Holder hendes påstand, om at vi er ligehurtige stadigt?

Jeg har vedhæftet et screenshot fra excel over mine beregninger!

Tak for hjælpen,
Max

Vedhæftet fil: Screenshot (98).png

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. februar 2020 af delc

Det er lidt uklart (statistisk sans) med hvad menes med at være "lige så hurtigt". Men umiddelbart, som jeg har forstået, vil jeg mene: 

- at du kan antage at din og hendes observationer af reaktionstid kommer fra den samme population, hvis I er "lige så hurtigt". Derfor du kan udregne sandsynlighed for at få en reaktion tid på 350 ms baseret på dine 50 observationer.

- at du kan udføre en hypotesetest, med nullhypotesen er at jeres stikprøver kommer fra den samme fordeling. Her vil det være lettest at antage at stikprøverne kommer fra en normalfordeling, og så kan du udføre t-testen for at sammeligne middelværdien. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. februar 2020 af AMelev

Jeg forstår ikke helt din Excel-fil.
Hvad står f(x) for? Og er tallene i Frequency ikke hyppighed i stedet for frekvens?
Jeg synes heller ikke, at grafen for reaktionstid stemmer med tabellen. Hvad er det, du har afbildet og hvorfor?
Er reaktionstiden ikke de målte antal millisekunder?


Skriv et svar til: Sandsynlighed over reaktionstid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.