Studievejledning

Hvad skal jeg dog gøre?

18. februar 2020 af Bob1234567891 (Slettet)

Jeg læser Økonomi/polit. på KU, 4 semester. 

Sagen er den, at jeg har været oppe til 4 eksamener her i december-januar. 

2 af disse eksamener bestod jeg, og jeg dumpede de to andre. De fag, jeg dumpede, hedder Mikroøkonomi I og Sandsynlighedsteori & Statistik.

Jeg har fået svar fra min re-eksamen i Mikro I, og jeg dumpede desværre igen, hvilket betyder jeg har brugt 2 eksamensforsøg. Jeg mangler at få svar fra min re-eksamen i Sandsynlighedsteori og Statistik.

For at være helt ærlig, så har jeg gået med studietvivl ligesiden jeg startede, men jeg har kæmpet videre, fordi jeg håbede, at det ville blive bedre. Jeg har gennemført hele første årsprøve og altså indtil videre bestået to eksamener på 3 semester. 

Nogle af fagene er jeg super glad for, andre bryder jeg mig mindre om. Mikroøkonomi I er et af de fag, jeg har haft meget svært ved og karaktererne er ikke just høje: 

http://karakterstatistik.stads.ku.dk/Histogram/A%C3%98KB15015E/Winter-2019

Jeg har talt med studievejledningen i dag, da jeg havde et møde med dem. De sagde, at det bedste ville være at tage faget om på mit 5 semester, men altså absolut ingen garanti for yderligere eksamensforsøg, såfremt jeg skulle dumpe igen. 

Jeg gjorde mit bedste forsøg i Mikro I til re-eksamen. Læste slides, løste gamle eksamensopgaver men eksamen er svær og mange dumper. Det er en 3-timers eksamen uden hjælpemidler. Fagene på mit studie er meget, meget teoretiske og tekniske samt matematiske, hvilke de ikke var på første årsprøve, så jeg har lidt mistet interessen også. Jeg er bange for, at niveauet er for højt for mig.

Jeg har overvejet at skifte til HA-Almen på CBS. Så mit dilemma er nu: Skifte uddannelse og forhåbentlig få meritoverført en del af mine beståede fag, eller blive og tage faget om?

Når jeg sammenligner min uddannelse med andre uddannelser, så kan jeg ærlig talt ikke finde noget, der er bedre, men jeg er bange for at tage faget om og dumpe igen. 

Jeg vil meget gerne have nogle inputs fra andre. Studievejlederen, jeg talte med i dag, var ikke særlig god til at sætte sig ind i min situation og virkede ligeglad. 

Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. februar 2020 af Anders521

# 0

Tilsyneladende er det at læse (instruktorens) slides og løse gamle eksamensopgaver ikke tilstrækkeligt.

...Det kunne være en go' ide at tage endnu et forsøg. Jeg vil anbefale at du får fat i din eksamens-besvarelse fra "Mikro I "-prøven. Kontakt din forelæser og se om du kan få tid med vedkommende om gå besvarelsen igennem. Et feedback på hvor det går galt for dig kan være gavnligt. Lav dernæst en aftale om at komme forbi vedkommendes kontor jævnligt med ting du gerne vil have afklaret inden den næste reeksamen. Hvis dette ikke er muligt, så spørg din forelæser om en ældre studerende (eller anden underviser) kan anbefales til at hjælpe dig i stedet. Husk at tage noter til hvert møde.  

Hvis du også dumper i dit 3. forsøg, kan du så overveje at skifte studie.


Svar #2
18. februar 2020 af Bob1234567891 (Slettet)

Jeg sendte en mail til eksaminator i søndags om netop at få feedback på min opgave, men har intet svar fået. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. februar 2020 af Anders521

# 2

Prøv igen. Eller tag hen på vedkommendens kontor når du har tid.


Svar #4
09. marts 2020 af Bob1234567891 (Slettet)

Hej igen

Jeg har talt med både studievejledningen og min eksaminator. Da jeg var til møde hos eksaminator, gennemgik vi min besvarelse, så nu ved jeg, hvad der gik galt og hvor jeg skal forbedre mig. 

Jeg har ydermere fundet en, som vil hjælpe mig med at læse og gennemgå stoffet når eksamenstiden nærmer sig.

Jeg er dog i et dilemma. Oprindeligt havde jeg overvejet at tage eksamen til august 2020, men jeg kan også udskyde eksamen til sommeren efter, altså august 2021. På det tidspunkt vil jeg være på mit 6 og sidste semester af bacheloruddannelsen. Jeg tænker næsten det er bedre at gøre? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. marts 2020 af Anders521

Hej,

Om du vælger eller ikke vælger at udskyde reeksamen må du, i din overvejelse, bl.a. tage højde for 3 ting

                                         studieaktivitetskravet, maksimal studietid og andre eksaminer.

Så længde disse er overholdt, kan du nok overveje at udskyde reeksamen. Her vil det være godt at få lavet en studieplan for at skabe oversigt.


Skriv et svar til: Hvad skal jeg dog gøre?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.