analyse

Beskriv evt. hvad du allerede selv har fundet ud af – så er det mere motiverende at hjælpe dig videre.

Jeg har en lign opgave du kan komme ind på handelsbalancen. 

#1 Kan du forklare hvordan man kan snakke om den afhængige og uafhængige variable? :)

Angående #0:

Du skal i hvert fald nævne betalingsbalancen — det er jo din figur/dit materiale. Prøv at se på udviklingen (læg især mærke til udviklingen omkring 2006-2009).

Angående #2:
Den afhængige variable er jo afhængig af den uafhængige variable i en matematisk forstand (og det er den jo også her). — Begge funktionsværdier er værd at beskrivei deres helhed og ikke kun den afhængige el. uafhængige variable, for derefter at forklare dem ud fra samfundsfaglige metoder, teorier og modeller.
Når det så er sagt, er det ikke det mest oplagte at begynde med; andet end for at se hvor godt det givne punkt stemmer overens med den overordnede model, dvs. om årets import el. eksport rent faktisk forholder sig således, som den overordnede funktion beskriver. 
Hvis jeg var dig, ville jeg sammenligne de to grafer for hhv. import og eksport. Start med at kigge på funktionernes hældningstal — hvad fortæller det om udviklingen i de to funktioner?
Kig på begyndelsesværdien i begge funktioner: Hvad er denne et udtryk for? Sammenlign med betalingsbalancen i figur 1. Afslutningsvis er korrelationskoefficient, altså R², også yderst relevant for de to grafer (og dermed den samlede model el. figur), da den (rent matematisk!) er et mål for, hvor "god" den lineære sammenhæng er. Man siger normalt om en matematisk model, hvis R ≤ 0,95, så er den acceptabel. Hvad siger det om funktionsforskrifterne — og dermed om hele modellen?

Hvis du er i tvivl, skal du være velkommen til at henvende dig igen.

#2: Se på figur 2. 

Til højre ses forskriften for den blå graf:

Grafen viser eksport som en funktion af tiden. Således at brugeren selv vælger/indsætter et årstal i funktionen, der så giver et antal mio. $ efter et par tryk på lommeregneren. Begge variabler "snurrer" altså rundt i "funktionsmaskinen", når vi "drejer" på x-værdien.

Da selve funktionen er ligeglad, hvilken x-værdi den får, er x derfor uafhængig af funktionen. y-variablen er derimod afhængig af funktionen; hvis der ikke er en x-værdi, så "snurrer" funktionen ikke og der kommer ikke nogen y-værdi.

Jamen kan funktionen da ikke virke omvendt, vil en så måske sige. Altså jeg vælger en y-værdi og så snurrer maskinen "baglæns" og giver mig en x-værdi. Nej og lidt ja, men så ombygger vi funktionen for at isolere x, altså løser en ligning. Og så er det jo os, der må arbejde og ikke funktionen.

Hvis man af en eller anden grund ønsker sig y-værdien som den uafhængige variabel, ombygges funktionen, så x bliver en afhængig variabel. Igen:

#3

Man siger normalt om en matematisk model, hvis R ≤ 0,95, så er den acceptabel. Hvad siger det om funktionsforskrifterne — og dermed om hele modellen?

Hvis du er i tvivl, skal du være velkommen til at henvende dig igen.

Det må være R² ≥ 0.95. Og, - måske her på SP, læste jeg noget om, at man i samfundsfaglige modeller har et lavere kriterie for en acceptabel model.

I årene 2006-2009 kan der måske have været en økonomisk krise. - Gå ind og undersøg :)

Ad 3, 5 og fremtidige indlæg:

Ja, der blev (åbenbart) valgt et forkert tegn. Der skulle rigtigt nok stå R² ≥ 0. Om kriteriet i samfundsfag er lavere eller ej, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men det ville være mærkeligt, hvis det ikke også skulle være tilfældet i dét fag.

Ad #7 og fremtidige indlæg:

Nu skete det igen; der skulle stå R² ≥ 0,95 og ikke R2 ≥ 0.