Direkte fra gym til uni - hårdt? SABBATÅR ELLER EJ

Kære Innedofhelp123

Jeg kan godt forstå dine tanker, og jeg husker selv, hvordan jeg stod i selvsamme situation for to år siden. I dag læser jeg Jura på KU. Kan kun tale på mine egne vegne, men mit sabbatår, som kun var ét år, har virkelig givet mig en hel del. Dels lærte jeg mig selv at kende, dels fik jeg også en hel del erfaringer med arbejdsmarkedet, som jeg ikke vil være foruden. Dog rejste jeg ikke, men arbejdede alene, hvilket jeg den dag i dag til enhver tid vil gøre om. Men ikke desto mindre fik jeg en hel del erfaringer fra mit sabbatår. Din frygt om at blive ''dummere'' beror i høj grad på dig selv. Du kommer til at lære, når du starter på universitetet, at din læring/viden afhænger af dig selv. Dette kan du med fordel allerede begynde på i sabbatåret, samtidig med at du selvfølgelig holder en velfortjent pause. Du kan opsøge de bøger, som interesser dig, de hobbyer, du aldrig fik tid til i gymnasiet, og de venskaber/romantiske forhold, du måske ikke har opsøgt i så høj en grad. Måske er den læring, man opnår i sabbatåret, ikke som sådan pensum, skønt den alligevel kan blive en del af pensum senere hen i livet afhængig af, hvad du laver, men du lærer dig selv at kende på godt og på ondt. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man tog et sabbatår. Hvorfor have så forbandet travlt hele tiden? Medmindre du selvfølgelig har forhåbninger om at blive ''danmarks yngste et eller andet'', eller bare generelt har andre ambitioner. 

Det, du vil opnå ved at starte på universitetet, kan også ligestilles med et sabbatår på andre måder, eftersom du også her vil rykke dine grænser, lære dig selv at kende og alt det andet. Men hvorfor ikke tage begge fluer med et smæk?

Jeg skal ikke romantisere et sabbatår, idet mange også ''spilder'' det. Jeg mener dog ikke, at man som sådan kan ''spilde'' det. Også selvom du ikke laver noget i løbet af dit sabbatår. Du lærer noget af dig selv hele tiden, også når du ikke laver noget ''gavnligt'' i samfundets øjne. Men her er der delte meninger, og det kommer selvfølgelig an på dig selv.

For mit vedkommende handlede det i høj grad om, at jeg skulle strukturere min hverdag, så jeg ikke blev for doven. Det er dog en smagsag. Struktureringen var god for mig, og det hjalp mit fuldtidsarbejde mig med. Dog kan andet også gøre det. Det hele afhænger af dig som person. Jeg tror ikke, der er nogen her, der kan give dig et præcist svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Det lyder så cliché agtigt, men du skal virkelig lytte til dig selv. Hvis du føler dig træt, så kan du med fordel tage et sabbatår, hvor du forhåbentligt kan prøve grænser af, lære nye mennesker at kende, få lidt frihed og meget andet, som du selv vælger. Herefter kan du vende blikket tilbage mod uddanelseslivet. Hele skole-mindsettet får du hurtigt tilbage. Jeg frygtede selv, at jeg havde mistet det, men man kommer hurtigt tilbage i egne rutiner. Det kender du måske selv fra dit eget liv.

Under studierne ved jeg, at man kan tage en pause mellem bachelor og kandidaten - eller helt stoppe ved bachelor, hvis man ønsker det. Jeg har også hørt rygter om, at man kan tage et orlov, men mere ved jeg ikke om det. I øvrigt er universitetet super chill. Du kan strukturere din tid, som du vil, og du kan også rejse og opleve alt det, som du ville have opleveti løbet af et sabbatår, samtidig med at du studerer. Måske kan penge dog være en lille begrænsning hertil, idet mange netop bruger sabbatåret til at tjene penge til at rejse. Dog vil jeg nok først anbefale det, når du er inde i mindsettet omkring, hvordan universitetet fungerer. Det tager måske ét år - for andre kortere tid og for atter andre længere tid. Igen er det subjektivt. Det er dog bestemt muligt. Det kommer an på dit ambitionsniveau, hvor meget tid og energi du vil lægge i dit studie. Mange studerende har fuldtidsjob, som de bruger mange timer på i løbet af semesteret, hvorefter de alene fokuserer på eksaminerne 2-3 uger op til disse. Du har også mulighed for at udskyde dem, hvis du vil blanke dem - så har du længere tid.

Det var lidt om de forskellige muligheder. Jeg vil klart anbefale et sabbatår ud fra mine egne erfaringer. Men mit sabbatår var også ''ufrivilligt'', da jeg var nødsaget til at få mig noget erfaring, så jeg kunne søge kvote 2. Det var dog det hele værd. 

Alt mulig held og lykke med det hele. Husk at nyd studentertiden!!! Den får du aldrig igen. 

Hej Innedofhelp123

Modsat #1 ovensåtende gode svar, kan jeg måske bidrage med en lidt anden vinkel. Jeg stod faktisk i selvsamme situation som dig for et år siden, da jeg selv blev student sidste sommers. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage et sabbatår, som de fleste andte eller om jeg skulle starte på uni. Jeg syntes ligesom dig, at universitet lød spændende, men var i tvivl om jeg vil går glippe af noget, hvis jeg ikke tog et sabatår.

Jeg endte med dog med at søge ind på studiet med ønske om vinterstart, hvilket kun nogen få uddanelser tilbyder.  Jeg endte med at blive optaget og fik derved også et halvt års "sabatår", fordi jeg fik vinterstart.  Jeg tror ikke, at jeg på samme på som #1 kan gå i dybden med, hvad sabatår kan give en, da jeg kun havde et halvt år. Men jeg tror, at det i sidste ende handler om hvor din motivation ligger. Hvis du virkelig brænder for at holde et sabbatår, hvor du kan udfolde dig selv, få en del mere frihed komme ud og tjene din egen penge, så skal du klar gøre det. Jeg havde ikke den store motivation for netop dette, hvorfor jeg heller ikke fik så meget ud af mit halve sabbatår. 

Hvad angår overgangen fra gymnasiet til universitet, så er der en klar mærkbar forskel men jeg vil ikke sige det på den måde bliver meget sværre. Jeg læser selv medicin nu og skal til at op til min første eksamenier. På uni har du ikke på samme måde flere afleveringer om ugen til forskellige fag du måske ikke intresserer dig synderligt, hvilket giver dig meget mere frihed. Faktisk syntes jeg i starten, at den tid jeg lagde i studiet var mindre end den tid jeg brugte på gymnasiet. Dette ændrede sig dog hurtigt da eksamenier nærmerede sig, men i sidste ende handler det om hvor meget tid du selv vil ligge i det og hvad dit ambistionsnivuea er: Selve stoffet du lærer er om er selvfølige sværre, men hvis du intresserer dig for det så skal man nok komme igennem

Mit råd er: Tænk over hvor din motivation ligger, kan du forstille dig at gå på uni og nyde det, eller har du mere motivationen til oplevelser udenfor skolebænken.

Og til sidst, nyd den sidste tid i gymnaiset og studentertiden

#1

Kære Innedofhelp123

Jeg kan godt forstå dine tanker, og jeg husker selv, hvordan jeg stod i selvsamme situation for to år siden. I dag læser jeg Jura på KU. Kan kun tale på mine egne vegne, men mit sabbatår, som kun var ét år, har virkelig givet mig en hel del. Dels lærte jeg mig selv at kende, dels fik jeg også en hel del erfaringer med arbejdsmarkedet, som jeg ikke vil være foruden. Dog rejste jeg ikke, men arbejdede alene, hvilket jeg den dag i dag til enhver tid vil gøre om. Men ikke desto mindre fik jeg en hel del erfaringer fra mit sabbatår. Din frygt om at blive ''dummere'' beror i høj grad på dig selv. Du kommer til at lære, når du starter på universitetet, at din læring/viden afhænger af dig selv. Dette kan du med fordel allerede begynde på i sabbatåret, samtidig med at du selvfølgelig holder en velfortjent pause. Du kan opsøge de bøger, som interesser dig, de hobbyer, du aldrig fik tid til i gymnasiet, og de venskaber/romantiske forhold, du måske ikke har opsøgt i så høj en grad. Måske er den læring, man opnår i sabbatåret, ikke som sådan pensum, skønt den alligevel kan blive en del af pensum senere hen i livet afhængig af, hvad du laver, men du lærer dig selv at kende på godt og på ondt. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man tog et sabbatår. Hvorfor have så forbandet travlt hele tiden? Medmindre du selvfølgelig har forhåbninger om at blive ''danmarks yngste et eller andet'', eller bare generelt har andre ambitioner. 

Det, du vil opnå ved at starte på universitetet, kan også ligestilles med et sabbatår på andre måder, eftersom du også her vil rykke dine grænser, lære dig selv at kende og alt det andet. Men hvorfor ikke tage begge fluer med et smæk?

Jeg skal ikke romantisere et sabbatår, idet mange også ''spilder'' det. Jeg mener dog ikke, at man som sådan kan ''spilde'' det. Også selvom du ikke laver noget i løbet af dit sabbatår. Du lærer noget af dig selv hele tiden, også når du ikke laver noget ''gavnligt'' i samfundets øjne. Men her er der delte meninger, og det kommer selvfølgelig an på dig selv.

For mit vedkommende handlede det i høj grad om, at jeg skulle strukturere min hverdag, så jeg ikke blev for doven. Det er dog en smagsag. Struktureringen var god for mig, og det hjalp mit fuldtidsarbejde mig med. Dog kan andet også gøre det. Det hele afhænger af dig som person. Jeg tror ikke, der er nogen her, der kan give dig et præcist svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Det lyder så cliché agtigt, men du skal virkelig lytte til dig selv. Hvis du føler dig træt, så kan du med fordel tage et sabbatår, hvor du forhåbentligt kan prøve grænser af, lære nye mennesker at kende, få lidt frihed og meget andet, som du selv vælger. Herefter kan du vende blikket tilbage mod uddanelseslivet. Hele skole-mindsettet får du hurtigt tilbage. Jeg frygtede selv, at jeg havde mistet det, men man kommer hurtigt tilbage i egne rutiner. Det kender du måske selv fra dit eget liv.

Under studierne ved jeg, at man kan tage en pause mellem bachelor og kandidaten - eller helt stoppe ved bachelor, hvis man ønsker det. Jeg har også hørt rygter om, at man kan tage et orlov, men mere ved jeg ikke om det. I øvrigt er universitetet super chill. Du kan strukturere din tid, som du vil, og du kan også rejse og opleve alt det, som du ville have opleveti løbet af et sabbatår, samtidig med at du studerer. Måske kan penge dog være en lille begrænsning hertil, idet mange netop bruger sabbatåret til at tjene penge til at rejse. Dog vil jeg nok først anbefale det, når du er inde i mindsettet omkring, hvordan universitetet fungerer. Det tager måske ét år - for andre kortere tid og for atter andre længere tid. Igen er det subjektivt. Det er dog bestemt muligt. Det kommer an på dit ambitionsniveau, hvor meget tid og energi du vil lægge i dit studie. Mange studerende har fuldtidsjob, som de bruger mange timer på i løbet af semesteret, hvorefter de alene fokuserer på eksaminerne 2-3 uger op til disse. Du har også mulighed for at udskyde dem, hvis du vil blanke dem - så har du længere tid.

Det var lidt om de forskellige muligheder. Jeg vil klart anbefale et sabbatår ud fra mine egne erfaringer. Men mit sabbatår var også ''ufrivilligt'', da jeg var nødsaget til at få mig noget erfaring, så jeg kunne søge kvote 2. Det var dog det hele værd. 

Alt mulig held og lykke med det hele. Husk at nyd studentertiden!!! Den får du aldrig igen. 

Hej Ahmad

Tusind tak for det lange og (meget) interessante svar! Jeg sætter virkelig pris på, at du har taget dig al den tid til at svare mig og komme med dine overvejelser osv. Jeg tror også jeg vil tage et sabbatår, jeg har bare været så meget i tvivl, men efter at have læst dit svar tænker jeg, at det måske ikke gør så meget, hvis mit sabbatår ikke bliver, som jeg har forestillet mig det i så lang tid (med jordomrejser osv.). Men jeg er også glad for at høre, at universitetet er forholdsvist "frit", selvom der selvfølgelig er meget at lave - det tror jeg ikke jeg havde taget så meget med i mine overvejelser. Men jeg tror nok jeg tager et sabbatår så, så mange tak for dine inputs :-) 

#2

Hej Innedofhelp123

Modsat #1 ovensåtende gode svar, kan jeg måske bidrage med en lidt anden vinkel. Jeg stod faktisk i selvsamme situation som dig for et år siden, da jeg selv blev student sidste sommers. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage et sabbatår, som de fleste andte eller om jeg skulle starte på uni. Jeg syntes ligesom dig, at universitet lød spændende, men var i tvivl om jeg vil går glippe af noget, hvis jeg ikke tog et sabatår.

Jeg endte med dog med at søge ind på studiet med ønske om vinterstart, hvilket kun nogen få uddanelser tilbyder.  Jeg endte med at blive optaget og fik derved også et halvt års "sabatår", fordi jeg fik vinterstart.  Jeg tror ikke, at jeg på samme på som #1 kan gå i dybden med, hvad sabatår kan give en, da jeg kun havde et halvt år. Men jeg tror, at det i sidste ende handler om hvor din motivation ligger. Hvis du virkelig brænder for at holde et sabbatår, hvor du kan udfolde dig selv, få en del mere frihed komme ud og tjene din egen penge, så skal du klar gøre det. Jeg havde ikke den store motivation for netop dette, hvorfor jeg heller ikke fik så meget ud af mit halve sabbatår. 

Hvad angår overgangen fra gymnasiet til universitet, så er der en klar mærkbar forskel men jeg vil ikke sige det på den måde bliver meget sværre. Jeg læser selv medicin nu og skal til at op til min første eksamenier. På uni har du ikke på samme måde flere afleveringer om ugen til forskellige fag du måske ikke intresserer dig synderligt, hvilket giver dig meget mere frihed. Faktisk syntes jeg i starten, at den tid jeg lagde i studiet var mindre end den tid jeg brugte på gymnasiet. Dette ændrede sig dog hurtigt da eksamenier nærmerede sig, men i sidste ende handler det om hvor meget tid du selv vil ligge i det og hvad dit ambistionsnivuea er: Selve stoffet du lærer er om er selvfølige sværre, men hvis du intresserer dig for det så skal man nok komme igennem

Mit råd er: Tænk over hvor din motivation ligger, kan du forstille dig at gå på uni og nyde det, eller har du mere motivationen til oplevelser udenfor skolebænken.

Og til sidst, nyd den sidste tid i gymnaiset og studentertiden

Hej masteren123

Også tusind tak for dit svar, og at du tog dig tid til at svare seriøst på mit spørgsmål! Jeg har kigget på, om der er vinterstart på statskundskab, men det er der desværre ikke. Så det bliver nok enten ét år eller ingenting, men jeg tror jeg tager sabbatår og prøver at finde arbejde (krydser fingre for jeg kan haha). Selvom jeg er mega interesseret i at studere statskundskab, så er jeg det nok også om et år, og så har jeg forhåbentlig mere overskud til det. Men jeg er også glad for at høre om dit syn på, hvordan det er at gå på uni, og at det nok er mere "frit" end gymnasiet - og selvfølgelig, at man læser det man er interesseret i.

Mange tak :-) 

Lyde som et fornuftigt valg.

Held og lykke med det hele