evolution og mutation

Derr findes både gode, dårlige og neutrale mutationer, Der findes også mutatione de både er gode og dårlige mutationer. Som det sidste kan jeg nævne seglcelleanæmi. Den gør at de røde blodlegemer får en seglform. Det gør at blodet ikke ikke binder sig så godt til ilt- Hvis man får en enkelt mutation fra faderen eller moderen .bliver man mere træt. Hvis man får der fra både moder og fader dør man inden man når den kønsmodne alder. Det gode er at man bliver modstandsdygtig overfor malaria, I nogle malariaområder har derfor ca 30% af befolkningen genet.

Hvis de er entydig gode er det mest sandsynligt at den breder sig i befolkningen og tilsvarende vil de dårlige uddø

De fleste arter uddør sjældent grundet dårlige mutationer, men nærmere grundet manglen på de gode. Hvad der er en god og dårlig mutation kan være lidt svært at deffinere, da eksemplet i 1# i nogen tilfælde er godt, mens det er dårligt i andre. Et andet eksempel er elefentar med og uden stødtænder. Her er det så mennesker der går på jagt efter elefanter med stødtænder, og ser dermed ikke nogen værdi i dem uden, hvilket betyder, at genpoolen vil få flere og flere elefanter uden stødtænder. En anden ting at tilføje er at du ikke skal se det som et enkelt tilfælde, men nærmer en hel arts chancer for at viderbringe dens gener.

Indenfor evolution skal du fokusere på de gode mutationer - altså de mutationer, som har påvirket artens overlevelse i en positiv retning. Isbjørnes hvide farve er et klassisk eksempel - det var en sjælden mutation, men de individer der havde den mutation var så meget bedre tilpasset livet i de arktiske egne, at de med tiden blev dominerende og udviklede sig til en særskilt art fra den brune bjørn. 

Mutationerne giver det man kalder en naturlig variation, altså at alle individer i en art fødes med lidt forskellige karaktertræk og egenskaber. Dette er hele forudsætningen for evolutionen, da det gør at der hele tiden vil være nogle individer som er bedre tilpasset det omgivende miljø end andre, og disse individer vil klare sig bedre, hvormed de "ønskværdige" karaktertræk bliver givet videre til afkommet oftere end de ikke ønskværdige. Det er dette Darwin kalder "survival of the fittest"; læg mærke til at "fittest" her ikke skal oversættes som "den stærkeste" (en typisk fejltagelse), men som "den bedst tilpassede".