Genetisk variation

Stor genetisk variation i en art sikrer, at arten, - men ikke det enkelte individ, kan overleve eventuelle forskelle/forandringer i livsbetingelserne (føde, miljø, m.m.).

Eksempler: Brun bjørn, isbjørn og panda er tre arter* i bjørnefamilien. Der er altså beslægtede. Af dem er brun bjørn den mest udbredte og den der findes i flest underarter. Stor udbredelse betyder forskellige livsbetingelser.

Den har altså større gen. variation end de to andre. Pandaen er fx ikke i stand til at overleve, når bambusskovene bliver udryddet fordi den stort set ikke kan æde anden føde end bambus. Genetisk er arten specialiseret for føde. Tilsvarende er isbjørnen afhængig af et miljø med havis for at kunne jage sæler.

Man kunne sige, at pandaen og isbjørnen er familiens vegetar og kødæder. De er altså lidt besværlige at have til middag hos den brune bjørn som stortset æder alt.

Deres levevis for at overvintre er ligeså forskellige. Den brune går normalt i hi for vinteren, hvor isbjørnen er mest aktiv. Kun dens opfostring af afkom foregår i huler. Pandaen lever stortset på samme måde året rundt, dog under sydligere himmelstrøg.

De tre arters forfædre har altså haft eller har dannet generne for disse tre meget forskellige levevis.

*Nogle forskere mener, at isbjørnen er en egentlig underart af den brune bjørn. Man har da også i de egne af Alaska, hvor deres veje krydses, fundet blandinger af de to.

Fremtiden og evolutionen vil vise om isbjørnen kan genfinde generne for at leve som den brune bjørn eller helt må uddø, når havisen formindskes. Pandaen er nok for specialiseret til at den overhovedet har nogle fremtidsudsigter.

Ok. Kan man sige at en art med en stor genetisk variation har en niche der fungerer i mange miljøer?

En niche er en del af noget (ofte meget) større.

Eks.: En nichebranche er et marked for særlige varianter af et helt almindeligt produkt eller service.

Forslag til omskrivning: En art med lille gen. var. kan kun overleve i en niche med ét specielt miljø.