Fysik

Måling af halveringstiden for barium-137

24. marts 2021 af 1234567899876543210 - Niveau: B-niveau

Hejsa

Jeg arbeder på en rapport om måling af halveringstiden for barium-137, men er ikke sikker på hvilke fejlkilder/usikkerheder, som indgår. Det er lidt besværligt at tænke sig til, når man ikke har udført forsøget og blot laver rapporten baseret på udleverede data.

Nogen der kan hjælpe? Mange tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. marts 2021 af Eksperimentalfysikeren

Er der ikke en beskrivelse af forsøget?


Svar #2
24. marts 2021 af 1234567899876543210

Jo, men den er kun få linjer og meget overordnet


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. marts 2021 af Eksperimentalfysikeren

Lad os se den.


Svar #4
24. marts 2021 af 1234567899876543210

"Opspænd GM-røret på stativet, så det peger nedad ca 10 cm over bordet, hvor den radioaktive kilde skal placeres. Forbind eventuel GM-forstærker og datalogger med computer. Tænd udstyret og indstil det til at måle i intervaller af 10 s. Mål baggrundsstrålingen uden nogen radioaktive kilder i nærheden. Mål i 20-30 intervaller af 10 s, og noter målingerne i et skema."


Brugbart svar (1)

Svar #5
24. marts 2021 af Eksperimentalfysikeren

Når man  laver målingen på barium-137, får man også nogle tællinger fra baggrunden. De skal trækkes fra. Derfor skal du have et estimat af baggrundsstrålingen. Det får du ved at tage gennemsnittet af de 20 - 30 målinger af baggrundsstrålingen. Du skal også finde spredningen. Den er én af usikkerhederne.

Selve målingen på barium-137 har også en usikkerhed idet tælletallenne vil variere tilfældigt om en værdi. Du skal finde frem til, hvor stor den spredning er.

Hver gang, der udløses en impuls fra tælleren, går der et kort stykke tid, hvor tælleren ikke kan udløses. Denne tid kaldes dødtiden. Hvis intensiteten er stor, vil en del af tællingerne forsvinde pga af dødtiden.


Svar #6
24. marts 2021 af 1234567899876543210

Super! Det er lige hvad jeg havde brug for. Mange tak!


Skriv et svar til: Måling af halveringstiden for barium-137

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.