Matematik

Leas grydelapper

14. april 2021 af Cajsa0911 - Niveau: 9. klasse

Hej, jeg har brug for lidt hjælp til en opgave, den er meget kompliceret synes jeg. 

Hvor mange grydelapper skal Lea sælge, og hvor høj skal prisen for et par

grydelapper være, hvis hendes overskud skal være ca. 500 kr.

Man skal bruge 120 g garn til et par grydelapper.

I et nøgle garn er der 50 g. 

Et nøgle garn koster 12,95 kr.

10 nøgler garn koster 89 kr.

Hun kan sælge grydelapperne for mellem 40 kr. og 80 kr. pr. par

Jeg vil ikke have facit vil bare gerne forstå den, tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. april 2021 af Moderatoren

Der er vist heller ikke bare ét facit til opgaven. 

Hvad har du problemer med at forstå? Har du prøvet at regne noget?


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. april 2021 af Eksperimentalfysikeren

Start med at regne ud, hvor mange nøgler garn, der skal til ét par grydelapper. Det bliver ikke et helt tal.

Regn ud, hvad den mængde garn koster, a) hvis nøglerne købes enkeltvis, og b) hvis de købes 10 ad gangen.

Find i begge tilfælde overskuddet for salgspriserne 40kr og 80kr ved salg af ét par grydelapper.

Du kan så dividere de 500kr med de fire fundne overskud for ét par. Du kan derefter undersøge, om det kan betale sig at købe det meste af garnet 10 nøgle ad gangen og så supplere med enkelte nøgler.

Du vil få nogle forskellige antal grydelapper. Ét af tallene er det mindste antal, Lea skal sælge og et andet det højeste antal.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. oktober 2021 af jantand

Når du skal løse en opgave, er det en god ide at tegne.

Lav et koordinatststem og tegn det ind i det.

Hvad koster det at lave et par.  x=1  pris y=120/50*12,95  salgspris 40 eller 80 fortjneste regnes ud 9 eller 49

                                                 X=2       y= 120/50*12,95*2

                                                 X=4     y=120/50  ca 10 nøgler 89     111      311

                                               x=8                             20 nøgler 89    142     498


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. juni 2022 af MunroRaymaker

Denne opgave er også behandlet i tråden her https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1965339 . Det er lidt tid siden spørgsmålet blev stillet, men opgaven optræder stadig her i 2022 i FP9 tests, så derfor kommer mit take på opgaven her.

For at forstå opgaven kan det være en god ide at sætte tallene ind i fx excel og danne sig et overblik over udviklingen. Se her

For at lave x antal grydelapper skal man bruge x * 120g garn. Antal gram divideret med 50g giver antal nøgler.

I regnearket beregner du hvor mange nøgler der skal bruges til at producere en antal grydelapper. Det ses at for hver 5 lapper får man et lige antal gram garn og antal nøgler, da 120g/50g går op i 5. Den oplysning kan man bruge til at optimere lidt, da man kan antage at man skal sælge enten 5,10,15,20,25 eller 30+ grydelapper.

Indkøbsprisen for 5 nøgler er 5 * 12,95 kr = 114,90kr. Købsprisen for 10 nøgler er 89,- kr da man får rabat. Købsprisen for 15 nøgler er 89 + 5*12,95 kr = 344,70 kr osv. Dette fortsætter nedad i tabellen.

Salgsprisen regner vi ud som (overskud - købspris) / antal grydelapper. Overskuddet skal minimum være 500 kr, så for 10 grydelapper bliver salgsprisen (500-229,80)/10 = 72,98 kr. pr. stk. Dette er en løsning, men der er også flere. Vi får at vide Lea gerne vil sælge til mellem 40-80 kr per par, så derfor er mine forslag:

10 grydelapper        72,98 kr. 

15 grydelapper        56,31 kr. 

20 grydelapper         47,98 kr. 

25 grydelapper        41,36 kr. 

Jo flere lapper hun orker at strikke jo lavere pris kan hun sælge dem til og stadig få 500 kr i overskud.

Hvis man laver en graf kan man se udviklingen. Det ligner en eksponentielt aftagende funktion, men jeg har dog ikke kunnet afkode hvilken funktion som ligger bag da det kræver noget regression mm som er lidt avanceret for 9. klasse.


Skriv et svar til: Leas grydelapper

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.