Åen

Et snorlige åløb er som oftest menneskeskabt for at øge vandledningen for afvanding og dræning af marker og enge. Det gør også markarbejdet lettere, når man kun skal køre lige. Men det giver en ringere vandløbskvalitet.

Høller og stryg (fordybninger og lave stræk af åløbet), og åens slyngninger (sving) dannes fordi vandet slider sig ned i jorden. Fordi jorden ikke er helt homogen, vil strømmen slide forskelligt i bunden og hver side af løbet.

Der ligger måske en stor sten i den venstre side lige før grødeøen, der så presser vandet over i den modsatte side, der derfor slides mere, så åen med tiden tvinges til højre for bedre at komme videre nedad i terrænet.

Vandets fart gør, at det presses ud i "yderbanen", når løbet svinger. Og mere vand giver mere slid og danner så et høl. På de lige stræk er dybden mindre fordi vandet fordeler sig jævnt i hele bredden; det giver stryg.

Grødeøen (plantevækst) har så fundet sig til rette sådan lidt i ly for hovedstrømmen lige bag svinget. Bemærk dog, at svinget danner turbulens, så der også kommer frisk vand til grøden bagfra. Det sikrer, at grøden alligevel får kuldioxid/ilt nok og giver samtidig ly for smådyr og fisk.

Se meget mere: https://denstoredanske.lex.dk/vandl%C3%B8b