Matematik

Fyldning af kølevandsbeholder

03. juni 2021 af ca10 - Niveau: 8. klasse

En kølevandsbeholder til et større industrianlæg kan fyldes gennem to rørledninger. Gennem den ene ledning kan beholderen fyldes på 6 timer, og gennem den anden på 10 timer. Hvor lang tid tager det at fylde beholderen gennem begge rør ?

Hvordan beregner man dette.

På forhånd tak


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. juni 2021 af Sveppalyf

På 1 time kan den ene ledning fylde 1/6 af beholderen mens den anden kan fylde 1/10 af beholderen. Hvis begge ledninger bruges samtidig, så kan de tilsammen fylde 1/6 + 1/10 beholder på 1 time. Dvs.

På 1 time:

1/6 + 1/10 = 10/60 + 6/60 = 16/60 = 4/15 beholder

Hvis de kan fylde 4/15 beholder pr. time, så skal de bruge 15/4 time til at fylde én beholder. Altså

15/4 time = 3 3/4 time = 3 timer og 45 minutter


Svar #2
03. juni 2021 af ca10

Tak for svaret


Svar #3
03. juni 2021 af ca10

Hvordan kommer man frem til 15/4 time det kan jeg ikke se af svaret og det er det, der er der skal beregnes.

På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #4
03. juni 2021 af Sveppalyf

Det minder vel lidt om den formel man bruger når man skal regne mellem tid, afstand og hastighed:

hastighed = afstand / tid  <=>

tid = afstand / hastighed

Hastigheden hvormed beholderen bliver fyldt er 4/15 beholder/time. Den afstand der skal tilbagelægges er 1 beholder. Så hvis vi indsætter dette i formlen:

tid = (1 beholder) / (4/15 beholder/time) = 15/4 time


Svar #5
03. juni 2021 af ca10

Tak for svaret


Skriv et svar til: Fyldning af kølevandsbeholder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.