Fysik

Jeg forstår ikke de her fysik opgaver

10. maj 2022 af arthur194 - Niveau: C-niveau

Giv en forklaring på sammenhængen mellem dybden af dyk i lysstyrke ved transit i lyskurven og størrelsen af planeten.

Forklar kort radikalhastighedsmetoden til detektion af exoplaneter.

Hvad er den habitable zone?

Angiv forskellige størrelser, som kan tænkes at have betydning for om en planet ligger i den habitable zone.

Findes der planeter i habitable zoner om stjerner (altså andre end jorden)


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. maj 2022 af AngelOneOne

Hej,

Jo større et objekt er, desto mere af stjerneskiven dækker objektet, og dermed 'skygger' objektet for mere lys, jo større det er. Fortestil dig du holder en lommelygte foran dig. Hvad vil gøre lysstyrken svagest for lommelygten. Hvis du holder en ært op foran den eller hvis du holder et æble op foran den?

I radialhastighedsmetoden benytter man det faktum, at stjernen og planeten kredser om et fælles massecentrum. Stjernerne er så meget mere massive end planeterne, at massecentrummet oftes ligge inde i selve stjernen. Det bevirker, at stjernen 'slingrer' i takt med planetens kredsløb. Så hvis man kan måle denne slingren, har man 'opdaget' mindst en exoplanet. Du kan læse om det her 'Radialhastighedsplots'.

Den habitable zone (den beboelige zone) omkring en stjerne, er et bælte omkring stjernen, hvor temperaturen hverken er for høj, eller for lav til, at vand kan eksistere på flydende form. Både stjernens sysiske egenskaber, og planetens fysiske egenskaber kan have indvirkning på om der kan eksistere flydende vand.

Stjernernes størrelse, lysstyrke, og temperatur, er nogle af de faktorer der bestemmer hvor og hvor stor den beboelige zone omkring en stjerne er. For planeter kan planetens albedo-værdi (hvor meget af stjernens lys og dermed energi, der udstråles tilbage til verdensrummet) have en betydning, da energien der når overfladen af planeten har betydning for dens temperatur. Ligeledes har drivhuseffekten for en planet betydning, da den bestemmer hvor godt en planet så holder på den energi i form af varme, som den modtager. Rotationsperioder for planeter har også en betydning for liv, da for eksempel en meget lang rotationsperiode vil betyde at natten er lang og bliver for kold til liv (og flydende vand), og dagssiden måske bliver for varm til flydende vand. Omvendt vil en meget hurtig rotation, oftest betyde meget ugunstige vejrforhold for livet. F.eks. storme så kraftige og langvarige, at vi slet ikke kan forestille os dem (se den røde plet på Jupiter og den blå plet på Neptun som eksempler på sådanne syndsygt kraftige storme).

Der findes adskillige planeter som er blevet bekræftet at de ligger i deres stjernes beboelige zone - f.eks. omkring stjernen Kepler-22. Man har siden igangsættelse af Kepler missionen, opdaget mange planetkandidater, som 'muligvis' ligger inden for den beboelige zone, og som man undersøger nærmere. Nogle af disse er efterfølgende blevet bekræftet, og andre afkræftet.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Jeg forstår ikke de her fysik opgaver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.