Biologi

Clearence for glukose - hjælp haster

22. oktober 2022 af Lara45 - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke forstår følgende sætning, især teksten markeret med fed: 

Ved høje plasmakoncentrationer af glukose (>20 mM) vil reabsorptionen være mættet og konstant. Clearence for glukose vil efterhånden nærme sig clearence af inulin, da en aftagende del af den udfiltrerede glukose reabsorberes ved ved høje plasmakoncentrationer og resten derfor udskilles.

Er der nogle, der kan prøve at forklare hvad der præcis menes?

På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. oktober 2022 af Skaljeglavedinelektier

Det kunne være et god ide at forklare, at vi taler om nyrerne her. 

Inulin filtreres fuldstændigt og vil ikke reabsorberes eller undergå sekretion i tubulus - det flyver lige igennem systemet. Dette er ikke tilfældet for glukose, men ved høje koncentrationer, vil du mætte disse reabsorbstionsmekanismer for glukose. Ved stigende glukosekoncentrationer vil mere af glukose flyve lige igennem systemet, da mekanismerne til at mindske dette er fyldte/opbrugte. Herved vil glukose mere og mere ligne inulin ift. clearance. 


Svar #2
22. oktober 2022 af Lara45

Okay perfekt, det giver mening nu. Tusind tak for hjælpen, men så forstår jeg ikke PAH. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan clearence kan falde, når udskillelsen stiger.. 

Her står der følgende: 

PAH udskilles både ved filtration og sekretion. 

Ved meget lave plasmakoncentration af PAH (<1 mM), vil nyren meget effektivt rense blodet for PAH, idet 90% af den tilførte mængde PAH udskilles. Clearence er stor, svarende til RPF. 

Når plasmakoncentrationen af PAH stiger, mættes de tubulære sekretionsmekanismer, og mere og mere PAH udskilles. Derved falder clearance for PAH (færre ml plasma ”renses” per minut).

Ved høje plasmakoncentrationer af PAH vil den secernerede mængde af PAH være konstant, og clearence af PAH vil nærme sig clearence af inulin, da kun en lille del af den udskilte mængde PAH stammer fra sekretionen, mens resten stammer fra filtrationen.

Jeg har sat hele facit på opgaven ind, men jeg har egentlig kun brug for hjælp til at forstå den midterste sætning. Hvordan kan det være, at når der udskilles mere og mere, at clearence falder?

Jeg har hidtil lært, at ved øget udskillelse, så øges clearence, så håber du har mulighed for at forklare dette. 

På forhånd tusind tak. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. oktober 2022 af Skaljeglavedinelektier

Mættes sekretionsmekanismerne vil mindre selvfølgelig blive udskilt via nyrerne. Det er jo noget, der bliver transporteret ind i nyrerne - er disse mekanismer mættet, vil mere forblive i blodet, hvorved clearance falder. 


Svar #4
26. oktober 2022 af Lara45

Okay, mange tak for hjælpen.


Skriv et svar til: Clearence for glukose - hjælp haster

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.