Kemi

Alfa, Beta & Gamma

17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

Hej...
da jeg skal op til eksamen her på mandag vil jeg godt lige være inde på det med Alfa Beta og Gamma strålingen...

* Er der nogle der kan fortællemig lidt om de 3 strålinger

* Hvad bruger man dem til?

* Hvad kan jeg vise lærer og cencor?

* Evt, noget på gymnasie niveau?

Malfoy

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2005 af _Gucci_ (Slettet)

hmm du kan evt. få det forklaret meget grundigt i orbit 2. hvis du har den...

Brugbart svar (0)

Svar #2
17. maj 2005 af metzz (Slettet)

Har du ikke lige sagt at sprog er logik for burhøns, og så kan du ikke engang finde ud af alfa beta og gamma..

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. maj 2005 af _Gucci_ (Slettet)

2# hva har alfa, beta og gamma med sprog at gøre ????

Brugbart svar (0)

Svar #4
17. maj 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Alfastråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/Alfastr%E5ling

Betastråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/Betastr%E5ling

Gammastråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/Gammastr%E5ling

Tryk evt. på de markede ord i teksten, for yderligere redegørelse.

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. maj 2005 af metzz (Slettet)

3# intet, men jeg er sprogli og ved hvad alfa beta og gamma er.

Brugbart svar (0)

Svar #6
17. maj 2005 af _Gucci_ (Slettet)

jah du er nok sproglig... glad for at høre at der er en sproglig der har lidt styr på naturvidenskab :D

Svar #7
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

#5 Sproglige elever er dumme og sådan er det bare.

:D

Svar #8
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

#4 Det var da en udemærket side, da jeg blot skal repeterer det.

Svar #9
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

#5) For det første er jeg Folkeskole elev!
Jeg ved hvad Alfa Beta og Gammastrålingen er! (skal blot repetarer det da det er virkelig lkang tid siden og da jeg ikke har meget tid at spilde (selvom jeg gø'r det nu) bliver jeg nød til at finde lette genveje)

Det sjov at du siger at du er sproglig men alligevel glemmer det "stumme" g.

:D Hav en fortsat god dag....

Brugbart svar (0)

Svar #10
17. maj 2005 af ester (Slettet)

alfa= heliumkerner

Svar #11
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

I er ALLE velkomne til at bare skrive en lille "notat"....
Det vil være lettere at repeterer.

Brugbart svar (0)

Svar #12
17. maj 2005 af ester (Slettet)

hov, lavede lige et eller andet så det forrige blev "postet".

Alfa= heliumkerner,vejer 4 Unit.
Beta= elektroner, vejer ca. 1/2000 Unit
Gamma= elektromagnetiske bølger, er masseløs.

Brugbart svar (0)

Svar #13
17. maj 2005 af ester (Slettet)

Du kan vise hvad der kan standse de forskellige stråler. Det gøres med en geigermüllertæller.

Svar #14
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

#13 Ja dte er sådan noget jeg skal bruge TAK TUSIND TAK :D

Svar #15
17. maj 2005 af Malfoy (Slettet)

Hey,
jeg har hørt at censor kan finde på at give tre "pinde" somselvfølgelig er Alfa, Beta og Gammastrålingen og siger så man skal finde ud af hvad der er hvad...

Hvaordan skal man så finde ud af det?
Det vilvære overlækkert at få det af vide....

Brugbart svar (0)

Svar #16
17. maj 2005 af ester (Slettet)

Du kan sætte dem hver især til geigermüllertælleren og så vise hvad det er, ved at se hvad de bliver standset af...

Beta standses af et hæfte eller en
alluminiumsplade.

Gamma standses af 4 cm bly.

Alfa standses af et stykke papir... men bemærk at selvom der stadig kommer en masse bip (fra geigermüllertælleren) selvom du har sat et papir imellem, er alfa blevet standset. Det er fordi alfa ikke er en ren kilde men også har noget beta i sig. Det vigtigste er at den er gået ned i "bip" end fra før du satte papiret imellem.

Håber det kan bruges. Jeg skal også selv op på mandag.

Frederikke

Brugbart svar (0)

Svar #17
17. maj 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Når gammastrålingen passerer et stof, svækkes strålingen pga. fotoelektrisk effekt, comptoneeffekt og måske pardannelse. Ved gennemgangen svækkes strålingens intensitet eksponentielt med tykkelsen x af det passerede stof. (Bemærk at den ikke standses fuldstændigt).

Formel heraf kan udledes som:
I = I_0 * e^(-ux)

- I_0 er den usvækkede strålings intensitet.

- Svækkelseskonstanten u afhænger af stoffets Z-værdi og af gammastrålingens bølgelængde. Den kan nærmere defineres som: u = In(2) / x_(0,5) , hvor x er materialets halveringstykkelse. Altså den tykkelse et bestemt materiale skal have, for at halvere intensiteten.

mvh le duc

Brugbart svar (0)

Svar #18
19. maj 2005 af Kim Svenningsen (Slettet)

For en ordens skyld må vi nok gøre opmærksom på, at området hører under fysik. De beskrevne fænomener er atomkerneomdannelser og vedrører med undtagelse af K-indfang ikke elektronerne omkring kernen. I forbindelse med gammastrålingen spiller disse elektroner dog en rolle ved såvel fotoelektrisk effekt og Comptoneffekt, men det forandrer ikke sagen. Et andet fænomen, der knytter fysik og kemi sammen her, er strålingens ioniserende virkninger. Det kræver en halv bog at gøre nærmere rede for. De omtalte "pinde" er sandsynligvis nogle mere end 20 år gamle Risøkilder.
Alfakilden indeholder Americium 241. Hvis du stiller dig op ved en isotoptavle og følger dens videre skæbne, vil du opdage, at farvekoden ved tredje henfald skifter til beta-minus. Hvis lærer og censor er med på ideen, kan du jo fortsætte, indtil du når en stabil isotop. Det tager tid, men det er en forholdsvis nem måde at score gode point på, og tiden går så godt med det, hvis man lige har luret fidusen. Husk, at masse- og ladningstal er konstante. Americium 241 har massetallet 241 og ladningstallet 95. Alfapartiklen har massetallet 4 og ladningstallet 2. Datterkernen må da have ladningstallet 237 og ladningstallet 93. Vi har da at gøre med Neptunium 237. Er du med?
De andre Risøkilder er beta-minus og gamma. Beta-minuskilden består af Strontium 90/Yttrium 90. Gammakilden består af Cæsium 137. Husk at kigge godt på halveringstiderne for de enkelte isotoper. Loven om massens konstans holder kun, når vi regner i hele units. Ellers må du i gang med Einsteins relativitetsteori. Jeg kan ikke lige gennemskue, om du går i folkeskolen eller i gymnasiet. Hvis det sidste er tilfældet, må du huske at inddrage teorien om eksponentielt aftagende funktioner. Det er dem, man benytter både ved bestemmelse af halveringstid, og når man skal gøre rede for, hvordan impulstallet forandres ved passage gennem luft, papir og metal. Visse folkeskolelærere har i tidens løb bildt deres elever ind, at de skal bruge afstandskvadratreglen. Det er det rene sludder. Hvis skolen råder over et følsomt Geiger-Müller-rør, kan man få meget sjov ud af at måle på kaffe eller tobak. Her er det sandsynligvis Kalium 40, der leverer den ioniserende stråling. Er du også opmærksom på beta-plus og K-indfang? Der er flere typer af henfald, end man sædvanligvis ser omtalt i lærebøgerne.

Skriv et svar til: Alfa, Beta & Gamma

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.