Fysik

Eksamensopgaver

18. april 2011 af Maleborn91 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, er der nogen, der kan hjælpe mig igang med disse fysikopgaver? På forhånd tak. 

1) Mange mennesker hælder lidt mælk i deres kaffe.
a) Tildel passende værdier til relevante fysiske størrelser, og brug disse
til at vurdere fællestemperaturen af kaffe med mælk. Gør herunder
rede for de relevante antagelser.

2)På toppen af en 400 m høj bakke har lastbilen farten 10 km/h. Da lastbilen er kommet ned i højden 200 m, er farten steget til 110 km/h. Lastbilen har massen 64 ton.
b) Beregn lastbilens tab i mekanisk energi fra toppen af bakken til højden

3)200 m. Pludselig svigter lastbilens bremser, og chaufføren kører derfor ind på et opadgående nødspor som vist på figuren. Ved indkørslen på nødsporet er lastbilens fart 110 km/h. På vej op ad nødsporet er lastbilen påvirket af en gnidningskraft, der har størrelsen 120 kN.

c) Indtegn på bilag 1 pile, der viser størrelse og retning af de kræfter, som virker på lastbilen på vej op ad nødsporet. Hvor langt kører lastbilen op ad nødsporet, inden den holder stille?


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. april 2011 af phoebebuffay (Slettet)

 Du må give et bud på hvad du mener løsningerne er, eller forklare hvad det er du ikke forstår ved opgaverne..


Brugbart svar (1)

Svar #2
18. april 2011 af Studieguruen (Slettet)

Du forestiller dig at varmeudvekslingen ΔE = 0. Benyt nu den kalorimetriske formel til at finde fællestemperaturen, også kaldet sluttemperaturen.

b) Du finder lastbilens tab i mekanisk energi ved Emek = Epot + Ekin. Først beregnes den mekaniske energi ved toppen og dernæst beregnes den mekaniske energi ved 200 meters højde. Disse to tal trækkes derefter fra hinanden.

I c) finder du lastbilens negative acceleration ud fra kraftanalyse og Newtons anden lov, hvor tyngdekomposanten er F = sin(v)*mg. Du kan nu beregne afstanden ved -v^2 = 2as.


Svar #3
21. april 2011 af Maleborn91 (Slettet)

 kan du ikke uddybe c) for mig? 

forstår det ikke. 


Brugbart svar (1)

Svar #4
21. april 2011 af Studieguruen (Slettet)

#3

Du kan finde tyngdekraftens påvirkning af lastbilen ved at opstille kræfterne i et diagram, hvor du tager hensyn til skråplanets hældning. Du får derfor at Ftyngde = sin(v) * mg. Nu kan du finde den resulterende kraft på lastbilen, da du kender gnidningskraften og tyngdekraftspåvirkningen, disse to kræfter har samme retning. Hvis du regner positivt op ad bakken, vil de to kræfter altså være negative og det samme vil accelerationen. Den tilbagelagte afstand kan nu findes, da du kender accelerationen a og hastigheden v, idet du benytter s = -v^2 / (2 * a) . 

a er den resulterende acceleration, mens v er begyndelseshastigheden ved bunden af bakken.


Skriv et svar til: Eksamensopgaver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.